5. juni 2019af Pernille Ammitzbøll

1. KLASSES NILKRYDSTOGT

Nilkrydstogt – Egypten i ro og mag

Den behageligste og mest fascinerende måde at opleve Egypten på er ombord på et Nilkrydstogtskib, som i et aadstadigt tempo driver ned ad Nilen. Husk at købe vores udflugtspakke for at få alle oplevelserne med.

Fantastisk sceneri

Et Nilkrydstogt er en behagelig måde at opleve det traditionelle Egypten på. Fra soldækket kan du studere bønder i lange kjortler, som driver vandbøflerne over markerne, lokale kvinder, der vasker tøj i floden og landsbyens børn, der hilser med en glad vinken, når båden sejler forbi. Stemningen på et Nilkrydstogt er hyggelig, og her forstår man pludselig, hvad den græske historieskriver Herodot mente, da han sagde: “Egypten er Nilens gave”.

Hør Birgit fortælle om oplevelsen

Flydende hotel
Krydstogtsskibet fungerer som et flydende hotel, og dermed undgår man at skulle pakke kufferten utallige gange, som man normalt gør på en rundrejse. Kahytterne er små, men pæne, og har dobbeltseng eller to enkeltsenge, bord og stol, skabsplads og separat bad og toilet, individuel aircondition og tv. Kahytterne kan max. rumme 2 voksne + 1 barn til og med 11 år.

 

Bemærk, at der i perioder kan anvendes andre skibe end de viste – dog med tilsvarende faciliteter og standard.

 

Kom på spændende udflugter
Vores krydstogtsskibe sejler sydpå fra Luxor til Aswan og tilbage igen. Hver aften lægger skibet til kaj og undervejs stopper man ved store og små seværdigheder. På krydstogtet skal du købe vores udflugtspakke for at deltage i udflugterne. Dermed kan du nå at se det hele i et roligt tempo, selv om der også er god tid til bare at sidde på dækket og nyde det smukke landskab og det fantastiske sceneri, der udspiller sig langs Nilens bredder.
Det meste er betalt hjemmefra

Helpension er inkluderet ombord, og alle måltider indtages i skibets hyggelige restaurant. Køber du udflugtspakken (kr. 1.395,-) har du stort set betalt alt hjemmefra. Herudover skal man kun regne med penge til drikkevarer, drikkepenge og evt. souvenirs eller ekstra udflugter. Det er nu også muligt at købe All inclusive på vores Nilkrydstogt. Så indgår desuden drikkevarer (kr. 1050,-).

Godt at vide
På alle krydstogter vil der være perioder, hvor skibet lægger til kaj i kortere eller længere tid. I de to større byer, Luxor og Aswan, bliver der ophold á ca. to dage hvert sted. Den aktive sejltid er derfor ikke en hel uge.

På båden kan der i kahytterne på nederste dæk forekomme både støj, rysten og diesellugt fra maskinrummet og fra andre skibe, der lægger til ved samme kaj. Atlantis Rejser anbefaler, at man mod et tillæg (500,- pr. person) køber kahyt på et af de to øverste dæk, men det er ikke muligt helt at undgå gener fra maskinerne. Når skibene lægger til, er der ikke nogen udsigt, da skibene lægger til ”i lag” sammen med andre. Transfertid fra lufthavn i Luxor til båden ca. 20 min.

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Omkring en tredjedel af dine smagsløg er uvirksomme under en flyvning

Vent venligst

Din anmodning behandles...