24 timer i Salalah

Morgen: Shopping i Al Haffa

Den gamle bydel i Salalah er et charmerende virvar af eksotiske dufte og hektisk leben. Kun få turister finder vej hertil uden for Khareef-sæsonen, og udvalget af klassiske souvenirs er begrænset. I stedet tilbyder butikkerne i souken forskelligt lokalt kunsthåndværk, friske dadler, røgelse i alle afskygninger og meget mere. Husk at prutte – ihærdigt! – om prisen.

Formiddag: Udflugt til Al Baleed

Det omfattende ruinkompleks Al Baleed kan dateres til 1200-tallet, hvor området var domineret af den store havn Zafar. Herfra blev der udskibet røgelse til Indien, hvorfra man til gengæld modtog eksotiske krydderier. Ruinerne er smukt omgivet af frugtbare kokos- og bananplantager og sukkerrørsmarker, og en tre kilometer lang vandresti fører dig gennem det idylliske landskab langs med kysten. Du kan også besøge Al Baleed om aftenen, hvor ruinerne er smukt oplyst. Al Baleed optræder på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.

Eftermiddag: Afslapning på Al Haffa Beach

Området omkring Salalah er kendetegnet ved et rigt fugleliv, som du også kan opleve fra Al Haffa Beach. Dette er det perfekte sted at tilbringe et par afslappende timer oven på dagens mange indtryk. Kysten er præget af kraftig understrøm, så vær opmærksom, når du bader, og lad ikke børnene lege på egen hånd i vandkanten.

Aften: Middag på Hilton Salalah

Afslut dagen med en romantisk middag i skæret fra stjernerne og de levende lys i en privat pavillon på stranden i Salalah. Maden er udsøgt, det eneste, der omgiver jer, er den lune, arabiske aftenvind og den sagte lyd af de brusende bølger.

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Verdens største hotel ligger i Malaysia. Det hedder First World Hotel og har 7.117 værelser og over 40 restauranter.

Vent venligst

Din anmodning behandles...