Dagsprogram Nilkrydstogt

Vejledende dagsprogram for 1 uges Nilkrydstogt:

Dag 1: Rejsedag. 
Let frokost og middag ombord på skibet/hotellet inkluderet.

Afrejse fra Danmark til Luxor:
Vi flyver fra København og Aarhus direkte til Hurghada (ca. 5 timer).
København gæster:
vi kører fra Hurghada lufthavn i bus til Luxor (ca. 4 timer).
Aarhus gæster:
vi overnatter i Hurghada på hotel og kører næste morgen fra Hurghada i bus til Luxor (ca. 4 timer).

Dag 2: Luxor
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

I dag besøger vi verdens største tempelkompleks, Karnaktemplet, og efterfølgende afslutter vi i det smukke Luxortempel.

Om eftermiddagen er der bytur i Luxor, hvor vi går igennem basaren og oplever det mere moderne Luxor. Der er også gennemgang af ugeprogrammet med vores guide ombord på skibet.

Dag 3: Luxor – Edfu
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Tidlig morgen er der udflugt til Vestbredden i Luxor til kongegravene i Kongernes Dal, Dronning Hatshepsuts mindetempel Deir el Bahri, gravarbejderlandsbyen i Deir el Medina og Memnon-kolosserne. Vi besøger et alabaster-værksted på turen.

Vi er tilbage til frokost, og efter frokost sejler vi mod slusen i Esna. Efter vi har passeret slusen, sejler skibet mod Edfu hvor skibet ligger til kaj i Edfu for natten.

Dag 4: Edfu – Kom Ombo- Aswan
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Om formiddagen er der afgang fra Edfu til Kom Ombo. Vi besøger dobbelttemplet i Kom Ombo ved ankomst, hvor vi spadserer op til templet. Skibet sejler efterfølgende mod Aswan, som vi når sidst på aftenen. Nyd scenerierne langs Nilens bred under sejladsen og ikke mindst den smukke solnedgang undervejs. Overnatning i Aswan.

Dag 5: Aswan
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Om morgenen er der udflugt til Philaetemplet, der ligger på en ø bag den gamle dæmning, det gamle granitbrud med den ufuldendte obelisk og den store Aswan-dæmning. Undervejs besøger vi et papyrusinstitut, hvor vi får forklaret, hvordan de gamle egyptere lavede papir af papyrusplanten. Vi er tilbage fra udflugten omkring frokosttid.
Om eftermiddagen er der mulighed for at komme på ekstra udflugt til en nubisk landsby. Vi sejler gennem et naturskønt område med et livligt fugleliv. Resten af dagen er til fri disposition i Aswan, hvor skibet ligger natten over. Der er også mulighed for at komme på ekstra udflugt til det smukke Lyd & Lysshow i Philætemplet om aftenen.

Dag 6: Aswan – Esna
Morgenmad, frokost er inkluderet.

Tidlig morgen er der mulighed for en ekstraudflugt til Abu Simbel ca. 275 km syd for Aswan. Templerne med bl.a. de gigantiske statuer af Ramses II blev flyttet, da man i 1960’erne opførte Aswan-dæmningen, og de er nogle af de mest imponerende seværdigheder i Egypten. Ellers er dagen til fri disposition i Aswan. Skibet sejler mod Esna efter frokost. Overnatning i Esna.

Dag 7: Esna – Luxor
Morgenmad, frokost er inkluderet.

Vi besøger det lille Esna-templet om morgenen. Skibet sejler igennem slusen ved Esna, og derefter fortsætter vi turen til Luxor, som vi når senere på eftermiddagen. Her er der mulighed for at komme på ekstra udflugt til Lys & Lyd-show i Karnaktemplet om aftenen.

Dag 8: Hjemrejse eller en ekstra uges ophold i Egypten
Morgenmad, frokost er inkluderet

Før daggry er der mulighed for at komme med på en ekstraudflugt med ballon over Vestbredden af Nilen i Luxor, hvor du kan se templer, grave og landskabet fra oven i den opgående morgensol.

Det er tid til at tage hjem eller at tage videre på en ekstra uges program i Luxor eller i Hurghada.
Rejselederen giver besked om, hvornår du skal være klar til afgang fra skibet.

Hjem til Danmark:

Vi kører i bus fra Luxor til Hurghada (ca. 4 timer inkl. stop) og flyver videre til enten Aarhus eller København.

Kombiner din uge på Nilen med en ekstra uge i Egypten
Du kan forlænge din ferie på Nilen med ekstra uge i Luxor eller ved Rødehavet/Hurghada.
Du kan se alle programmerne under Egypten rundrejser.

Programmet er vejledende og kan ændres. Det kan variere, hvor skibet ligger til kaj, samt hvilke dage de forskellige udflugter gennemføres. Ønsker du at deltage i de beskrevne udflugter, skal du tilkøbe udflugtspakken til Nilkrydstogtet samt evt. de nævnte ekstra udflugter.

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Det er videnskabeligt bevist, at ferie nedsætter ens stressniveau. Efter blot 2 dage er stressniveauet faldet med 89 %.

Vent venligst

Din anmodning behandles...