Dagsprogram Keops Rundrejse

Vejledende dagsprogram for Keops – 8 dages rundrejse

Dag 1: Rejsedag.
Afrejse fra København:

Vi flyver direkte fra København til Cairo med Egypt Air (ca. 4,5 timer). Ved ankomst til Cairo er der modtagelse og assistance igennem paskontrol. Derefter er der transport til hotel i Cairo hvor der er ophold i 2 nætter med morgenmad.

Dag 2: Cairo
Morgenmad, frokost er inkluderet.

Udflugt i Cairo. Vi besøger de berømte pyramider og sfinksen på Gizaplateauet, og efterfølgende spiser vi frokost på en hyggelig restaurant på vej ud af Cairo før vi afslutter dagen og Cairo turen med Sakkara og verdens ældste Pyramide – trinpyramiden. Aftenen er til fri disposition i Cairo.

Dag 3: Cairo – Luxor
Morgenmad, frokost, og aftensmad er inkluderet.

Efter morgenmad forlader vi hotellet i Cairo og fortsætter programmet med udflugt i Cairo til Det egyptiske Museum med bl.a. den enorme udstilling fra Tutankhamons grav. Efter endt museumsbesøg spiser vi frokost, og efterfølgende er der besøg på Citadellet med bl.a. den store Alabastermoske. Efter udflugten kører vi til lufthavnen for at flyve til Luxor (ca. 1 time).
Ved ankomst til Luxor kører vi til Nilkrydstogtskibet. Ombord på skibet er der velkomstmøde med vores guide.

Dag 4: Luxor – Edfu
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Tidlig morgen er der udflugt til Vestbredden i Luxor til kongegravene i Kongernes Dal, Dronning Hatshepsuts mindetempel Deir el Bahri, gravarbejderlandsbyen i Deir el Medina og Memnon-kolosserne. Vi besøger et alabaster-værksted på turen. Derefter besøges verdens største tempelkompleks, Karnaktemplet, og efterfølgende afslutter vi i det smukke Luxortempel.

Vi er tilbage til frokost, og efter frokost sejler vi mod slusen i Esna. Efter vi har passeret slusen, sejler skibet mod Edfu hvor skibet ligger til kaj i Edfu for natten.

Dag 5: Edfu – Kom Ombo- Aswan
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Om formiddagen er der afgang fra Edfu til Kom Ombo. Vi besøger dobbelttemplet i Kom Ombo ved ankomst, hvor vi spadserer op til templet. Skibet sejler efterfølgende mod Aswan, som vi når sidst på aftenen. Nyd scenerierne langs Nilens bred under sejladsen og ikke mindst den smukke solnedgang undervejs. Overnatning i Aswan.

Dag 6: Aswan
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Om morgenen er der udflugt til Philaetemplet, der ligger på en ø bag den gamle dæmning, det gamle granitbrud med den ufuldendte obelisk og den store Aswan-dæmning. Undervejs besøger vi et papyrusinstitut, hvor vi får forklaret, hvordan de gamle egyptere lavede papir af papyrusplanten. Vi er tilbage fra udflugten omkring frokosttid.

Om eftermiddagen er der mulighed for at komme på ekstra udflugt til en nubisk landsby. Vi sejler gennem et naturskønt område med et livligt fugleliv. Resten af dagen er til fri disposition i Aswan, hvor skibet ligger natten over. Der er også mulighed for at komme på ekstra udflugt til det smukke Lyd & Lysshow i Philætemplet om aftenen.

Dag 7: Aswan – Cairo
Morgenmad, frokost er inkluderet.

Tidlig morgen er der mulighed for en ekstraudflugt til Abu Simbel ca. 275 km syd for Aswan. Templerne med bl.a. de gigantiske statuer af Ramses II blev flyttet, da man i 1960’erne opførte Aswan-dæmningen, og de er nogle af de mest imponerende seværdigheder i Egypten. Ellers er dagen til fri disposition i Aswan.

Efter frokost forlader vi Nilkrydstogtskibet og kører til lufthavn i Aswan hvor vi flyver til Cairo (1 time). Transport til hotellet i Cairo hvor der er ophold med morgenmad.

Dag 8: Cairo – København
Morgenmads er inkluderet.
Afhentning på hotel i Cairo og fly fra Cairo direkte til København med Egypt Air (ca. 4,5 timer).

Programmet er med forbehold for ændringer, herunder kan det variere, hvor skibet ligger til kaj, samt hvilke dage de forskellige udflugter køres på. Bemærk venligst at der er dansktalende rejseleder på skibet og engelsktalende rejseleder i Cairo.

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

70 % af flyene i dag er mere end 70 % mere energibesparende per sæde end flyene i 1960’erne.

Vent venligst

Din anmodning behandles...