Gå i byen i Marmaris

Udvalget af barer, klubber og diskoteker er så stort, at det kan være svært at orientere sig. Her får du vores bedste tips til en uforglemmelig bytur.

…for den udholdende

Bar Street er Marmaris’ berygtede og berømte festgade, hvor en endeløs række af natklubber og barer ligger side om side og lokker med alverdens fristelser. Dette er det perfekte udgangspunkt for de unge, der vil danse til den lyse morgen, eller som vil på pubcrawl og prøve så mange forskellige barer som muligt i din ferie.

…for den afslappede

Lige ud til vandet i Uzunyali, også kendt som Long Beach, finder du et natteliv, der er præget af et lidt mere modent publikum og en herlig, afslappet atmosfære. Her er flere sportsbarer, hvor du kan følge aktuelle sportsbegivenheder, spille pool eller dart eller blot nyde en god øl i godt selskab. Her er også flere karaokebarer, hvor du kan demonstrere dit mod og dit talent.

…for den nysgerrige

Har du mod på at udforske et mere lokalt natteliv, skal du tage til Armutalan. Her drøner den tyrkiske musik fra højttalerne, og duften er tung af eksotiske parfumer og vandpibetobak. Flere aftener om ugen er der mulighed for at nyde professionelle tyrkiske folkloreshows med dygtige dansere og artister i traditionelle dragter.

…for den romantiske

Stemningen i marinaen i Marmaris er eksklusiv og elegant, og der er ingen mere perfekt afslutning på en romantisk middag end en spadseretur langs med kajen i månens skær. Barerne i marinaen har en vidunderlig udsigt over havet og tilbyder et spændende udvalg af lækre cocktails i intime omgivelser.

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Louvre er verdens mest besøgte museum med over 9 mio besøgende om året.

Vent venligst

Din anmodning behandles...