Huset i Cairo

Cairo har fået et modstykke til Huset på Christianshavn.
Det hedder Yacoubians Hus, en ti-etagers beboelsesejendom, som ligger i en travl handelsgade i hjertet af den egyptiske hovedstad og er ramme om en rigt fabulerende og underholdende roman af den egyptiske bestseller-forfatter, Alaa Al-Aswany.

I romanen – og filmen af samme navn – kan man møde et broget persongalleri – blandt andre:
Zaki, en 65-årig levemand og kvindeforfører, som ligger i evig krig mod sin søster.

Azzam, en rig forretningsmand, som køber sig til en plads i parlamentet og en elskerinde, som han gifter sig med for at gøre forholdet mindre syndigt.

Hatim, en homoseksuel avisredaktør, som forfører en ung betjent.

Taha, en portnersøn, som på grund af sin fattige herkomst ikke kan blive optaget på politiskolen og søger tilflugt i religiøs ekstremisme.

Busayma, en underskøn butiksekspedient, hvis løn afhænger af hendes vilje til at levere seksuelle ydelser i baglokalet.

Disse og mange andre skæve eksistenser skaber sammen en charmerende folkekomedie, som handler om alt fra social uretfærdighed og politisk satire til forbudt elskov, ulykkelig kærlighed og bristede ambitioner – kort sagt alt det som menneskelivet også handler om, uanset om det leves København eller Cairo.

Historien er eksotisk, men alle kan identificere sig med personerne, og det er sikkert den kombination, som har gjort bogen til en tordnende succes: Yacoubians Hus er oversat til 23 sprog og har på verdensplan solgt over én million eksemplarer. Alene i Danmark har oplaget rundet 100.000 eksemplarer.

Romanen har også været en gigantisk succes i den arabiske verden, hvor den fem år i træk var den mest solgte bog – efter Koranen.

Tandlægeklinik i huset
Yacoubians Hus findes i virkeligheden. Eller rettere sagt: Der findes et hus med det navn i Talaat Harb-gaden, et af Cairos vigtigste handelsstrøg. Her er utallige forretninger, som sælger sko, tasker, briller, elektronisk og utallige andre, fortrinsvis lokalt producerede varer.

Det sker ofte, at turister standser foran nummer 34, som har en manufakturhandel i stueetagen. De mest nysgerrige vover sig ind i opgangen, som fint kan matche romanens beskrivelse:

”Højklassisk, europæisk stil, med balkoner, der var pyntet med græske ansigter skåret ud i sten, med søjler, trapper og gange i ægte marmor, og med det sidste skrig i elevatormodel fra Schindler.”

Al-Aswany, som er uddannet tandlæge, har engang haft sin klinik i denne bygning. Klinikken er nu flyttet til en ejendom i forstæderne, hvor nærværende magasin har bestilt tid til et interview, midt imellem to patienter.

Det skal snart vise sig at blive et af de mere behagelige tandlægebesøg. Den 52-årige forfatter, som stadig praktiserer sit gamle fag to dage om ugen – af den enkle årsag, at han ikke vil isoleres som en verdensfjern forfatter, men insisterer på at være i tæt kontakt med ”manden på gulvet” – viser sig at være venligheden selv.

Retssager og pengeafpresning
Han fortæller, at huset i Talaat Harb-gaden nok har inspireret ham, men at der også er forskel på virkelighed og fiktion. Romanen skal ikke læses som en social rapport. Den er et resultat af en digterisk fantasi. Og alle romanens personer er opdigtede – selv om en række tidligere beboere i Yacoubians Hus har sagsøgt ham og krævet kæmpe-erstatninger, fordi de hævder, at de bliver hængt ud i romanen og filmen.

Ifølge Al-Aswany er det blot et forsøg på pengeafpresning:

”Lad mig give et eksempel: En mand, der hedder Hakim, ligesom den homoseksuelle avisredaktør i romanen, krævede 10 millioner kroner. Han påstod, at han solgte kemikalier, og at han nu havde mistet alle sine kunder, fordi jeg havde skandaliseret ham. Kendsgerningen er, at jeg ikke kendte hans eksistens, da jeg skrev bogen, og jeg har ingen anelse om, hvorvidt han er homoseksuel eller ej. Jeg har måttet bruge oceaner af tid på disse anklager. Men jeg har vundet hver og én,” fortæller Alaa Al-Aswany, som mener, at bygningens ejere har forsøgt at sætte sagerne i system.

De har ifølge forfatteren gennemgået arkivet over tidligere beboere for at finde ligheder med romanens karakterer.

”I virkeligheden lever de selv højt på berømmelsen. Prisen på lejlighederne er steget 150 procent,” siger Al-Aswany.

Han er inspireret af den store egyptiske forfatter, Naguib Mahfouz, som fik nobelprisen i litteratur i 1988, og som døde 95 år gammel i 2006. Al-Aswany beundrer sit forbillede, ikke blot fordi han var en stor kunstner, men også fordi han leverede en kras samfundskritik. Han er selv som debattør stærkt involveret i to politiske kampe:

En kamp for demokratiske reformer i Egypten. Og en kamp imod religiøs fundamentalisme, som er inspireret af den såkaldte wahabisme i Saudi Arabien.

”Vi har altid praktiseret en åben og fordomsfri tolkning af islam, og den skal vi med næb og kløer forsvare mod den reaktionære wahabisme, som vil forvandle vores store nation til et talebansk emirat,” siger Al-Aswany, som blandt andet har talt dunder mod den heldækkende klædedragt, niqab, som har vundet en vis udbredelse blandt egyptiske kvinder.

”Egypten har en rig kultur med stærke rødder. Vi har stolte traditioner inden for litteratur, kunst og film. Vi var det første arabiske land, hvor kvinder fik stemmeret. Vi havde det første universitet og det første teater. Vi er kosmopolitter og giver plads til alle kulturer. Vi skal ikke lægge os fladt på maven for en ørkenreligion, som ikke hører hjemme her,” siger han.

Med så bastante holdninger kan det næppe undre, at Alaa Al-Aswany er lagt for had af muslimske fanatikere. Det har blot fået ham til at tro endnu mere på litteraturens væsen:

”Hvis man elsker litteratur, kan man ikke samtidig være fanatiker. I en roman er alting åbent. Den stiller spørgsmål om den menneskelige eksistens, men giver ikke færdige svar. Fanatikere hævder at have svar på alle spørgsmål og deler folk op i gode og onde.
Romaner fordømmer ikke folk, men prøver at forstå dem,” siger den egyptiske forfatter.

Vil påvirke den offentlige mening
Hans indsats for demokratiske reformer har betydet, at landets myndigheder har et ambivalent forhold til ham. Med sit internationale gennembrud kaster han glans over sit fædreland, og han har fået en række priser, men ingen i sit hjemland. Da der var galla-premiere på filmversionen af Yacoubians Hus, krævede sikkerhedspolitiet, at han ikke deltog, fordi hans tilstedeværelse ”kunne true den offentlige orden”. Til gengæld blev han genstand for en bølge af folkelig sympati.

Som ikke-egypter kan man blive forbløffet over, at Alaa Al-Aswany i sine bøger og artikler er meget direkte i sin kritik af den korruption og nepotisme, som plager det egyptiske samfund.

”Vi har en udstrakt ytringsfrihed. Problemet er, at det indtil videre ikke har store konsekvenser, hvad vi skriver. Det er, som om myndighederne siger: ”Du kan sige og skrive, hvad du vil. Men vi gør, hvad vi vil.” Det er blot et vigtigt første skridt, at det er muligt at påvirke den offentlige mening. Jeg er optimist og tror på positiv forandring,” siger han.

Alaa Al-Aswany understreger dog, at han er forfatter, ikke politiker:

”Bøger er ikke et politisk redskab. Jeg tror ikke, at litteratur kan ændre verden. Men den kan ændre de mennesker, som læser den. I bedste fald kan den gøre os til bedre mennesker.”

BLÅ BOG
Alaa Al-Aswany er født i 1957 og uddannet tandlæge.

Hans bestseller, Yacoubians hus, udkom i 2002 og blev filmatiseret af den egyptiske instruktør, Marwan Hamed, i 2007.

På dansk er også udgivet ”Chicago”, som foregår blandt egyptiske immigranter i den amerikanske millionby.

Forlaget Hr. Ferdinand udgiver en ny bog af Al-Aswany den 2. september 2010. Titlen er Bokserhunde i alle farver – fortællinger fra Egypten.

 

Af Kim Hundevadt, Atlantis Rejsers udsendte medarbejder

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

En flyrejse på tre timer dræner din krop for omkring 1,5 liter vand

Vent venligst

Din anmodning behandles...