Mange smukke bugter, lækre strande og et krystalklart vand kendetegner den populære ferieø Korfu. Øen ligger vest for Grækenland i Det Ioniske Hav og ganske tæt på grænsen til Albanien og har en mere end 3000 år lang historie, så der findes også ganske mange historiske seværdigheder på øen. Blandt dem kan nævnes Achillion Palace, som blev bygget i 1890 til Østrigs kejserinde Elisabeth, der havde forelsket sig så meget i Korfu, at hun ønskede sit eget palads på øen. I dag kan alle besøgende nyde både de smukke bygninger, men ikke mindst den romantiske have ved paladset.
Apropos romantik. For de romantiske er det et must at svømme en tur gennem Chanel of Love eller Kærligheds-kanalen, om man vil. Det er en flot klippeformation tæt på kysten ved byen Sidari, og sagnet fortæller, at alle par som svømmer gennem klippeformationen i det krystalklare vand er sikker på at blive forelskede i hinanden. Et andet sted på Korfu som byder på endnu flere smukke, små, private bugter og strande er Cape Drastis på nordkysten. Her findes endnu flere smukke klippeformationer tæt på kysten, som skaber de mange private bugter og strande, der ofte kun nås med båd.
Korfu by
I selve Korfu by finder du en smule ældre bydel med smukke gamle huse med smedejernsaltaner, farverige vinduesskodder, frodige blomsteropsatser og hyggelige stræder, hvor i kan slentre og nyde den afslappede stemning og spise på en af de mange familiære, lokale restauranter. Arkitekturen i den gamle bydel afspejler i det hele taget øens lange historie med handel med blandt andre Sicilien, Venedig, Frankrig og England. Liston er navnet på et flot galleri, hvor du også finder flere små cafeer, hvorfra i kan betragte livet i byen. Det gamle fort er bygget i den venetianske periode og byder på smuk udsigt over havneindløbet til byen.
Andre steder på øen kan man finde de små postkort-smukke landsbyer med de hvidkalkede huse og de blåmalede døre og vinduer. Her skal især landsbyen Afinonas fremhæves. Den ligger ved en klippeskrænt, som byder på en helt fantastisk udsigt over havet. Efter en gåtur i de smalle brostensbelagte stræder kan man passende sætte sig og nyde udsigten over bugten til to andre små græske øer i havet ud for Korfu.
I det hele taget er Corfu en ø med mange smukke steder, og da det er let både at leje en bil og komme rundt på øen med bil, så det oplagt at tage rundt på egen hånd og udforske de mange små bugter, landsbyer og strande. Atlantis Rejser hjælper gerne med billeje.
Man kan også tage på en endages-udflugt til det nærliggende Albanien.
Korfu tilbyder
Skønne bugter og strande
Maleriske hvidkalkede landsbyer
Let at komme rundt på øen med scooter eller lejet bil