Bali Ø-hop kombination 14 dage.
Atlantis Rejser tilbyder en mulighed for at kombinere øerne Bali og Gili Trawangan på en 14-dagesrejse. Rejsen begynder i Syd- eller Øst-Bali, hvor der er ophold i 4 nætter, derefter tager vi med færgen mod øen Gili Trawangan, hvor der ophold i 4 nætter før der sejles tilbage til Bali, hvor der ophold i de sidste 4 nætter før der flyves hjem igen.
Atlantis Rejser tilbyder fire forskellige Ø-hop-kombinationer i to forskellige hotelklasser: turistklassehoteller og 1.kl.-hoteller. Alle transfers er inklusiv på ø-hop.
Sådan ser vores 4 Bali og Gili Trawangan Ø-hop-kombinationer ud:
Turistklassehoteller: 4 nætter Alea hotel Seminyak & 4 nætter Aston Sunset Beach Resort Gili Trawangan og 4 nætter på Alea hotel Seminyak.
1.klasseshoteller: 4 nætter på Tanjung Benoa Beach Resort Bali (øst) & 4 nætter på Aston Sunset Beach Resort Gili Trawangan og 4 nætter på Tanjung Benoa Beach Resort Bali.
1.klasseshoteller: 4 nætter på Swiss Bell Resort Sanur & 4 nætter på Aston Sunset Beach Resort Gili Trawangan og 4 nætter på Swiss Bell Resort Sanur
1.klasseshoteller: 4 nætter på Rama Candidasa Resort & Spa 4* (øst) & 4 nætter på Aston Sunset Beach Resort Gili Trawangan og 4 nætter på Rama Candidasa Resort & Spa 4*
Bemærk, fly, hoteller inkl. morgenmad og transport mellem hotellerne er inklusiv i prisen.
Bemærk, vi har ingen rejseledere på Bali.
Gili-øerne
Gili Air, Gili Meno og Gili Trawangan ligger lige udfor nordvest kysten af Lombok. Disse tre øer er omringet af farverige koraller og masser af tropiske fisk. Snorklingen og dykningen er i topklasse ud for alle tre øer, og der er fyldt med dykkercentre, hvor du kan leje udstyr. Især på Gili Trawangan kan du være heldig at støde ind i havskildpadder, også når du snorkler lige ud for stranden. Husk at respektere skildpadderne, og undgå at røre ved dem, hvis du møder dem i vandet.
Det er nemt at cykle rundt på de tre Gili-øer, og der er mange steder, hvor du kan leje en cykel til billige penge. Indtag øerne i dit eget tempo og gør et stop ved nogle af de fantastiske strande og i de små landsbyer, som ligger i forbindelse med øernes kokosplantager.
På den sydlige del af Gili Trawangan finder du et udsigtspunkt på toppen af en bakke, hvorfra du har en mageløs udsigt over Gili-øerne og Lomboks store og aktive vulkan Mount Rinjani. Turen op til udsigtspunktet tager maksimalt en halv time, og det er en gratis fornøjelse, som er alle anstrengelserne værd. Er du her omkring solnedgang er der dobbelt så god udsigt.
Gili Trawangan er den største af øerne, men er alligevel kun 6 km2 stor og er som de andre helt bilfri – det er også øen, hvor mange backpackere vælger at rejse til. Her er der mange barer og restauranter og mulighed for at feste på stranden til den lyse morgen. Det er dog også muligt at finde ro i nogle af øens luksuriøse pool-villaer, som ligger langt væk fra festlighederne og tæt på dejlige strande.
Tip: Gili Trawangan Turtle Hatchery hjælper havskildpadderne. Det private projekt indsamler æg, og efter udrugning holdes de små skildpaddeunger i bassiner og fodres op til en størrelse, hvor de bedre kan klare sig mod rovfisk og -fugle, når de sættes ud. Du kan besøge projektet og se, men ikke røre ungerne.
Vælg dit område på Bali:
Seminyak – Sydvest-Bali
Seminyak er det nye hotspot på Bali, der rummer de mest luksuriøse strandresorts, restauranter i verdensklasse med topkokke fra hele verden og flere shopping centre. Og heller ikke om natten skal du mangle noget – Seminyak huser også en eksklusiv natklubscene.
Når ikke du ligger ved poolen eller den spektakulære strand og nyder en farverig drink, kan du eventuelt besøge Biasa Artspace, som er et galleri for moderne kunst i Seminyak. På første etage i galleriet, finder du også et udsøgt bibliotek med kunstbøger og magasiner af høj klasse.
Petitenget Temple er et århundrede år gammelt hindutempel, som nærmest er den eneste seværdighed i Seminyak, som vidner om områdets historie, da selve området er ganske nyudviklet og har haft fokus på luksussegmentet indenfor hoteller og restauranter.
Naturen omkring Seminyak, specielt strandene, og her er Echo Beach en af dem, som du bør besøge under opholdet. Stranden er kendt for det helt fantastiske lys, som falder over vandet i forbindelse med solnedgang. Derudover er stranden de erfarne surferes paradis på grund af nogle utroligt store bølger, og vi bør advare mod selv at tage et bræt med i bølgerne med mindre du er dreven surfer, da både strøm og bølger kræver sin mand. Men det bør ikke afholde dig fra at nyde aktiviteterne på bølgerne, som du kan nyde i sikkerhed fra en af de mange lækre seafood cafeer langs hele stranden.
Sanur – Sydøst-Bali
Sanur er et utroligt børnevenligt område, der er centreret om den fem kilometer lange sandstrand. Langs stranden går en skøn promenade, som er som skabt til en cykeltur eller den daglige morgenløbetur.
Stranden er lavvandet og derfor perfekt til børnefamilier. Der findes også et væld af gode restauranter i byen, ligesom du kan gå på opdagelse i de mange butikker, der primært sælger produkter af lokal oprindelse. I det hele taget hersker der en afslappet stemning i Sanur.
Tre kilometer syd for Sanur ligger Turtle Conservation & Education Centre, som er et center for bevarelse af de fredede havskildpadder. Centeret er åbent for besøgende og her kan du se havskildpadder i alle aldre.
Som noget særligt, kan du også få guidede ture blandt eksotiske blomster i alle farver i Bali Orchid Garden, som også ligger i Sanur.
Tanjung Benoa – Sydøst-Bali
Den flotte halvø Tanjung Beona var lige som mange af strandene på Bali en tidligere fiskerby. Med flotte hvide sandstrande og stille vand er det ideelt til en badetur og vandsportsaktiviteter. Tanjung Beona har en af de bedste madlavningsskoler, som tilbyder balinesisk madlavningskurser med lokale friske varer fra det lokale marked. Tanjung Beona huser et par balinesiske templer samt et kinesisk tempel. Tanjung Benoa er kun 20 km væk fra lufthavnen.
Candidasa – Øst-Bali:
Her er der masser af stemning, oplevelser og hygge. Nyd stranden ved og omkring Candidasa. Oplev lokal fiskerbystemning, lokale landsbyer i nærheden med gammel balinesisk kultur, tag på vandreture og oplev romantiske solnedgange ved bjerglandskabet som er kendetegnet for Candidasa med Balis højeste bjerg og vulkanen Agung. Besøg Balis ældste tempel Lempuyang Temple på 1175 meters højde, flotte seværdigheder som Candidasa Lotus Lagoon, Taman Ujung Water Palace, og Tirta Gangga Water Gardens.
Ø-hop: Bali og Giliøerne kombination tilbyder
Bo også på de paradislignede Gilli-øer
Oplev det bedste af Bali med smuttur til Gilli-øerne
Fine, hvide sandstrande og krystalklart vand