Liveaboards, dykkerresorts, dagsdyk og dykkerkurser i Rødehavet
Rødehavet ligger kun fem timers flyvning fra Danmark. Her får du rigtig god valuta for pengene: Lodrette wall dives, undersøiske kløfter og grotter, dejlige strømdyk, vragdyk, afslappende stranddyk, fantastiske koralformationer og et rigt undervandsliv. Når du vælger dagsdyk med Atlantis, henter vi dig hver dag på dit hotel og aflevere dig igen efter endt dykning.
I Sharm samarbejder vi med et af de ældste dykkerselskaber ved Rødehavet, Emperor Divers.
Ud over mere end 17 forskellige lokale dive sites er der også mulighed for at komme på ture til Ras Mohamed eller Tiranstrædet.
Vil du gerne opleve den fantastiske og farvestrålende verden under havets overflade men har endnu ikke dykkercertifikat? Så er Sharm det helt rigtige sted at starte.
Nogle af Rødehavets mest navnkundige rev og vrag nås nemt med dagsbåd fra Hurghada. Mange af dykkerstederne her vejer tungt på de flestes top 10, og ét besøg er sjældent nok.
Tænker du på at tage dykkercertifikat og selv få syn for sagen, er Hurghada et godt bud. Her er masser af beskyttede områder, hvor du og din instruktør i ro og mag kan koncentrere jer om uddannelsen. I Hurghada har vi i mange år haft et godt samarbejde med James & Mac Diving Center, og her er du i trygge hænder.
Fra Orca Dive Club Wadi Lahmy har du adgang til det formentlig flotteste revsystem i Rødehavet, Fury Shoals. Navnkundige rev som Sataya, Shaab Claudio, Abu Galawa og Malahe byder alle på store og pragtfulde koralformationer, grotter, laguner, vrag – og masser af undervandsliv.
Orca har tre både, der alle er udstyret med salon, soldæk og toilet, samt et par RIBs. Dagens tredje dyk kan du evt. selv tage på det flere km lange husrev – evt. som natdyk, det bestemmer du selv.
Dykningen i El Gouna er virkelig attraktiv pga. de mange forskellige dykkesteder og især muligheden for vragdyk. Der er adgang til næsten 30 dykkersteder, hvoraf nogle er endda ganske berømte vrag.
Et højdepunkt er helt sikkert et besøg på Thistlegorm, men også Abu Nuhas med sine fire velkendte vrag Ghannis D, Kimon M, Chrisoula K og Carnatic er inden for rækkevidde samt ikke mindst den 120 meter lange Rosalie Møller.
Med over 20 dive sites er dykningen i Soma Bay både spændende og afslappende. Her er kort sagt noget for både nybegynderen og den erfarne dykker. Og det perfekte sted at tage dykkercertifikat i ro og mag.
Bor du på The Breakers eller et af de omkringliggende resorts, tilrettelægger vi din dykning med Orca Dive Club her.
Dykkerresorts fungerer i bund og grund som hoteller, men de er indrettede til dykkere. Vi har valgt vores resorts ud fra hvor de ligger: Safaga, Marsa Alam og Wadi Lahmy. Så er du tæt på den rigtigt gode dykning men fastholder bekvemmeligheden ved at bo på et resort.
Skal det være dykning morgen, middag og aften af meget høj kvalitet, så tag på liveaboard i nord eller syd – et krydstogt, hvor det meste går op i dykning.
Fantastiske dykkermuligheder på en liveaboard
Med sunde koralrev, et varieret og rigt undervandsliv og vragdyk i verdensklasse tiltrækker Rødehavet rigtigt mange dykkere igen og igen og igen. Og hvem kan sige nej til særdeles konkurrencedygtige priser og et væld af dykkerdestinationer at vælge imellem?
Med Atlantis kan du tage på hotelferie og blot bruge en enkelt dag på den smukke undervandsverden (se Dagsdyk øverst på siden). Eller du kan tilbringe en hel uge på en liveaboard og dykke alle de pragtfulde vrag i den nordlige del af Rødehavet. Eller du kan tage på tur længere mod syd til nogle af offshore marinparkerne, berømte for møder med hajer, mantaer og andre pelagiske fisk.
I den sydlige del af Egypten finder du nogle af de sundeste rev i landet fyldt med liv, grotter og huler. Der er nærmest endeløse muligheder i Rødehavet.
Her på siden finder du vores favoritruter med afrejse fra både Sharm el Sheikh og Hurghada/Port Ghalib.
Kontakt os for pris og mulige afrejsedatoer. Bemærk venligst, din booking skal først genbekræftes hos båden, før bestillingen er sikret.
Turene går bl.a. til noget af verdens bedste dykning i bl.a. Ras Mohamed og Tiranstrædet. Ud af Sharm kan du vælge mellem 1 uges liveaboard og så den specielle 3+4 nætters minisafari, hvor du har 3 nætter på båden og resten på hotel.
Sharm el Sheikh - Sharm el Sheikh - Egypten
Sharm el Sheikh - Sharm el Sheikh - Egypten
Sharm el Sheikh - Sharm el Sheikh - Egypten
Turene går bl.a. til noget af verdens bedste dykning på Elphinstone, Brother Islands, Daedalus, St. John’s og Fury Shoals.
Hurghada - Egypten
Hurghada - Egypten
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Når du modtager e-mail nyhedsbrev fra Atlantis, får du inspiration, gode tilbud og nyheder om og fra vores rejsemål.
Du kan altid afmelde dig ved at vælge ”Afmeld”-linket i bunden af nyhedsbrevet.
Telefonerne er åbne
09-17 man-fre
Lør-søn lukket
© Copyright 2022
Atlantis / Global Travel Scandinavia ApS
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3324
Medlem af
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |