Luxor og rundrejser
- Oplev Det Gamle Egyptens store monumenter
- Lige ved Nilen
- Mulighed for sol, varme og afslapning
- Om Luxor
- Inspiration
- Værd at vide
Verdens største samling af oldtidsmonumenter
En tredjedel af verdens oldtidsmonumenter ligger i Luxor. Det er her, du finder Kongernes Dal, Tutankhamons grav, Karnak- og Luxor-templerne, de velbevarede ruiner af gravarbejdernes landsby og Dronning Hatshepsuts smukke terrassetempel. I Luxor vandrer du bogstaveligt talt gennem historien.
Sol, afslapning og oplevelser
Luxor har også meget andet end kulturhistorie at byde på. Byen er også velegnet, hvis du vil have sol og pool og samtidig have mulighed for nogle spændende udflugter. Der er også en del gode restauranter i Luxor by. Vejret i Luxor er varmt, tørt og solrigt året rundt.
Mange muligheder
Der er mange måder at opleve Luxor på. Tag for eksempel en uge på hotel i Luxor og kombiner evt. med en uge i Hurghada ved Rødehavet.
Du kan også vælge at opleve Luxor som en del af vores 1 uges Nilkrydstogt eller starte med en uge på krydstogt og slutte med en uge på hotel i Luxor.
Luxor er en fast bestanddel af vores kulturrundrejser i Egypten, og her kan du vælge mellem både 15 dage og 8 dage.
Også for børn
Luxor er et pragtfuldt sted, selv hvis du blot ønsker at slappe af, nyde solen og poolen og de mange aktivitetsmuligheder – også hvis du rejser med børn.
Det er vores erfaring, at især de lidt større børn elsker Luxor og Nilkrydstogtet. For når vores danske guide lukker op for godteposen med historier om gravrøvere, kongemord og mumiens forbandelser, følger ungerne med i åndeløs spænding.
Der er mange måder at opleve Luxor på. Tag for eksempel en uge på hotel i Luxor og kombiner med en uge i Hurghada ved Rødehavet.
Du kan også vælge udelukkende at opleve Luxor med udgangspunkt på krydstogtskibet eller starte med en uge på krydstogt og slutte med en uge på hotel i Luxor.
Masser af udflugter fra Luxor
Overvældende er det ord, der bedst beskriver Luxors mange seværdigheder. Derfor bør du gøre dig selv en tjeneste: Se de største seværdigheder med guide – så vil du høre stenene tale og se historien blive levende for dine øjne. Museerne, naturoplevelserne, basaren og det brogede folkeliv kan du til gengæld sagtens opleve på egen hånd.
Udflugter som kan tilkøbes både hjemmefra via bestillingen eller i Luxor.
Vestbredden I
Kongernes dal, Dronning Hatshepsuts dødetempel, gravarbejdernes landsby og Memnon-kolosserne.
Vestbredden II
Adelsmandsgravene, en prinsegrav i Dronningernes dal samt Ramses IIIs tempel.
Østbredden
Karnak- og Luxor-templerne.
Sound & Light i Karnak
Lyd- og lysshow på engelsk i Karnak-templet.
Dendera-templet
Med krydstogtskib eller bus til det græsk-romerske tempel ca. 60 km nord for Luxor.
Cairo med fly
Endags tur med fly til pyramiderne, sfinxen, det egyptiske museum med bl.a. Tutankhamons gravsamling.
Ballonfart over Nildalen
Oplev hele den smukke Nildal og se templerne i Luxor fra kurven på en varmluftsballon.
Praktisk info om Luxor og Nilkrydstogt
Hvordan kan jeg komme til Luxor eller på Nilkrydstogt?
Du kan komme til Luxor og på Nilkrydstogt året rundt. Vi har en del rundrejser i Egypten som har Luxor / Nilkrydstogt som en del af programmet. Vi har også hotel ophold i selve Luxor for sig.
1- For hotelophold i Luxor er vores program baseret på fly til Hurghada fra København og Aarhus airport og videre med bus til Luxor (ca. 4 timer). Transport til Luxor er inkluderet i vores pakker.
Vi har også mulighed for at flyve dig fra København via Cairo til Luxor med Egypt Air. Ring gerne til os eller skriv en e-mail til os.
2- Du kan deltager på en af vores rundrejser som inkluderer Luxor.
Her kan du se afrejselufthavnen for de forskellige rundrejser:
Rundrejse program: | afrejse lufthavn: |
En uges Nilkrydstogt | København og Aarhus airport hver søndag |
Kombination Nilkrydstogt + Luxor eller Rødehavet | København og Aarhus airport hver søndag |
Kefren – 15 dages rundrejse | København og Aarhus airport hver søndag |
Keops – 08 dages rundrejse | København og Aarhus airport hver søndag |
Hvor lang tid tager det at flyve til Luxor?
Rejser til Luxor via Hurghada:
Vi flyver til Hurghada fra København og Aarhus airport. Flyveturen til Hurghada tager ca. 5 timer. Du overnatter du første nat i Hurghada og bliver kørt til Luxor næste morgen efter morgenmaden.
Hvordan er standard på Nilkrydstogt?
Vi bruger lokale 5-stjernede Nilkrydstogtskibe (International 1.kl. standard). Vi arbejder kun med anerkendte rederier i Egypten. Nilkrydstogskibene er begrænset til en bestemt bredde og længde for at kunne passere sluserne på Nilen. Derfor er der som regel maksimalt 75 kahytter ombord på et Nilkrydstogt. Nilkrydstogtskibene fungerer som et flydende hotel med reception 24/7, central aircondition og med faciliteter som på et 1. kl. hotel herunder pool, lounge, lobbyområder, vaskeservice, daglig rengøring og Wi-Fi mod betaling.
Hvordan er kahytterne ombord på Nilkrydstogt?
Kahytterne er i god størrelse som hotelværelser, hvor der er plads til 2 voksne og 1 barn under 12 år.
Skibene har typisk fire dæk udover soldækket. Kahytterne ligger typisk på tre dæk. Alle kahytter ligger over vandkanten og er udvendige med vinduer. Nogle af vinduer kan ikke åbnes af sikkerhedsårsager på visse skibe.
I kahytterne på nederste dæk kan der forekomme både støj, rysten og diesellugt fra maskinrummet og fra andre skibe, der lægger til ved samme kaj. Vi anbefaler, at du mod et tillæg køber kahyt på et af de to øverste dæk – det er dog ikke muligt helt at undgå gener fra maskinerne. Når skibene lægger til, er der ikke nogen udsigt, da skibene lægger til ”i lag” sammen med andre.
Hvordan er sejlturen?
Skibene sejler langsomt og er ret stabile når de sejler for at give maksimum nydelse fra soldækket af scenarierne langs Nilens bredder. På en-ugesprogrammet begynder turen i Luxor, hvor der typisk er en til to nætter ved kajen før skibet sejler syd mod Aswan af en distance på 225 km. med en overnatning undervejs i Edfu. I Aswan bliver skibet typisk i tre nætter før der sejles tilbage til Luxor samme vej og med overnatning i Esna før skibet når Luxor for sidst nat i programmet. Der gøres også stop undervejs ved Edfu og Kom Ombo. Der planlægges at det meste af sejladsen foregår i dagtimerne, men skibet skal igennem slusen ved Esna og afhængig af ventetid ved slusen kan en del af sejlturen heromkring foregå tidligt om morgenen eller efter solnedgang.
Hvad betyder det, at det er helpension om bord på båden?
Helpension er inkluderet ombord på krydstogtsskibet og alle måltider indtages i skibets hyggelige restaurant. Morgenmad, frokost og middag serveres som regel som buffet og om eftermiddagen er der ofte te eller kaffe med kage. Alle måltider er inkluderet, men drikkevarer betaler du selv.
Typisk servering er international buffet og nogle af måltiderne serveres som sæt-menu. Drikkevarer er ikke inkluderet men der serveres på restaurant, baren og poolbaren masser af drikkevarer inklusiv alkoholiske drikkevarer og cocktails.
Hvad koster det at spise og drikke i Luxor?
Generelt får du meget for pengene på restaurant eller café i Luxor, og specielt er der smæk for skillingen når du spiser lokale retter som f. eks. falafel (taamiya på ægyptisk), hummus eller den meget mættende ret Koshari: Pasta, tomatsovs, ris, bønner, kikærter og ristede løg. Frokost kan klares for under 50 kr. pr. person, og en middag med pasta, salat, steak eller noget fra det lækre egyptiske køkken koster meget sjældent over 100 kr. Det er noget dyrere på de store hoteller, og særligt alkohol på hoteller og krydstogtsskibe kan let løbe op. Fast food fra McDonalds eller Pizza Hut koster væsentligt mindre end i Danmark.
Serveres der alkohol i Luxor og ombord på Nilkrydstogt?
Udenfor de store hoteller eller krydstogtsskibene skal du ikke regne med at kunne bestille eller købe alkohol på alle cafeer eller restauranter, selvom mange efterhånden har fået alkoholbevilling. På skibet kan man godt købe øl og alkohol.
Hvilken valuta anbefales at tage med til Luxor?
Hvis du skal tage valuta med hjemmefra, hedder den lokale valuta egyptiske pund, og forkortes LE. Pund kaldes ofte for “Guineah” af de lokale. Hvis du har dollar, euro, engelske pund eller japanske yen vil de også kunne veksles til en fornuftig kurs. Dette gælder også for danske kroner eller anden skandinavisk valuta. Der er også ATM i Luxor på de fleste hoteller eller i nærheden i byen.
Hvilke kreditkort kan jeg bruge?
Mastercard, Visa, Visa Electron fungerer på de fleste hoteller og desuden i mange butikker. Diners Club og American Express er ikke lige så almindeligt accepterede.
Hvordan er prisniveauet generelt i Luxor?
Generelt får man utroligt meget for pengene i Egypten, og det gælder også for Luxor. Nogle fornøjelser som f. eks. en tur i hestevogn kan føles lidt halvdyrt hvis man ikke prutter om prisen (der kan forlanges hvad som helst fra 10 til 50 kr.). En taxatur fra Luxortemplet til dit krydstogtskib på 10 minutter kan koste op til 60 kr. eller måske 50 procent mindre hvis du har pruttet om prisen til at begynde med. Et måltid mad med en forret, hovedret og en sodavand eller øl kan fås for ca. 100 kr. på de mindre, enkle spisesteder, men du kan også betale væsentligt mere, nogle restauranter holder danske priser. Cigaretter er billige (10 kr.), en kop kaffe eller måske hellere et glas te koster et par kroner. Der er ikke så mange “rigtige” butikker, der er mest kopivarer i alle mulige afskygninger, men en pæn skjorte eller et par jeans kan fås fra 150-200 kr. Husk at prutte – ofte kan prisen halveres, eller endnu mere. Hvis du har mod på at købe guld, sølv eller juveler er der rigeligt at komme efter, men du skal nok vide noget om karat og den slags før du handler.
Kan man leje bil, motorcykel eller knallert i Luxor?
Ja, du kan leje bil, men vi fraråder det. For det første er det ganske begrænset, hvad du kan bruge bilen til, for det andet er det både nemmere og billigere at leje en taxa for en halv eller hel dag. Men aftal prisen i forvejen – og det er tilladt at prutte, også her.
Hvad er de mest børnevenlige hoteller?
Der er ikke det samme udvalg af hoteller i Luxor som andre store resorts i Egypten, og der er næsten ingen hoteller der har All inclusive, men vores 1.kl. hoteller er alle sammen et fornuftigt bud. Alle vores hoteller har dog pool, så mon ikke junior kan klare et ophold næsten ligegyldigt hvilket hotel du vælger?
Hvad koster en taxa?
Taxa i Luxor er ikke dyrt, men prisen skal forhandles. En tur gennem byen eller fra Karnaktemplet til den anden ende af byen, skal ikke koste mere end 60 egyptiske pund.
Hvor varmt er der om sommeren i Luxor?
Sommertemperaturerne er høje, men klimaet er tørt, og det føles ikke varmere end at rejse i f.eks. Grækenland om sommeren. Normalt ligger temperaturen mellem 30 og 35 grader i maj og juni, hvor de i juli og august kan komme helt op på 40-45 grader.
Hvor koldt er der om vinteren i Luxor?
Koldeste årstid er december, januar og februar – da er temperaturen som på en dansk sommerdag, det vil sige lige over de 20 grader, men nætterne kan være kolde med temperaturer på ca. 5 grader.
Hvad med drikkepenge, skal man give det?
Ja, drikkepenge er en væsentlig del af mange egypteres indtjeningsgrundlag, og tjeneren på restauranten, stuepigen, chaufføren på udflugtsbussen og andre i turistindustrien har en berettiget forventning om en mindre erkendtlighed.
Fra tid til anden kan man godt blive lidt irriteret over at blive spurgt om “bakshish” fra folk som åbenlyst ikke har ydet nogen form for service, og blot har gjort det til en levevej at få penge for ingenting eller meget lidt. Det kan f.eks. være ham, som uden at spørge læsser din kuffert op på en bagagevogn, eller ham som udpeger den bedste vinkel at tage et fotografi af solnedgangen, ham, der uopfordret følger dig over en trafikeret vej osv. osv. Giv ikke drikkepenge til dem, men gem skillingerne til de mennesker, der rent faktisk yder en eller anden form for service. Man bør ikke føle sig tvunget til at give drikkepenge, men gør det til dem der har fortjent det.
På vores Nilkrydstogt er drikkepenge til personalet, buschaufføren osv. en del af rejsen, og du bør beregne ca. 250 kr. pr. person i drikkepenge pr. uge.
Nilkrydstogt og rundrejser
Vi har kulturrundrejser og kombinationsrejser hver uge med dansktalende rejseledere. Vælg mellem 1 eller 2 ugers rundrejse eller kombinationsrejse med 1. kl. Nilkrydstogt.
Luxor
Rejs til Luxor og få et glimt af det gamle, rigtige Egypten. Kongernes Dal, Tutankhamons grav, Karnak og Luxor og Dronning Hatshepsut. Listen er uendelig.
Weather
Dive into our weather stats to figure out what’s the best time to go for you
-
Dag
43°
-
Nat
35°
-
Sol
14 t/day
-
Vand
23°
Her kan du se vejret, når du skal rejse til Egypten på ferie. Vejret, klima og temperatur spiller selvfølgelig en rolle på din ferie, uanset om det gælder sol eller vandtemperatur. Se hvor varmt det er, når du skal rejse til Luxor. Her er vejret måned for måned.
Gennemsnit | Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
19° | 22° | 28° | 32° | 38° | 41° | 41° | 41° | 41° | 38° | 26° | 25° |
|
10° | 15° | 21° | 25° | 30° | 33° | 33° | 34° | 33° | 28° | 17° | 15° |
|
9 t/dag | 9 t/dag | 11 t/dag | 13 t/dag | 14 t/dag | 14 t/dag | 14 t/dag | 14 t/dag | 12 t/dag | 12 t/dag | 10 t/dag | 9 t/dag |
|
25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° |
Nilkrydstogt og rundrejser aktuelle tilbud
Her er nogle gode tilbud til dig- Århus
- København
1 uges 1. kl. Nilkrydstogt rundrejse
Nilkrydstogt og rundrejser - Luxor og rundrejser - Egypten
Helpension
Pris pr. person fra
7.899,-1 uges 1. kl. Nilkrydstogt rundrejse
Nilkrydstogt og rundrejser - Luxor og rundrejser - Egypten
Helpension
Pris pr. person fra
7.899,-1 uge 1. kl. Nilkrydstogt + 1 uge Stella Gardens Resort & Spa Hurghada
Nilkrydstogt og rundrejser - Luxor og rundrejser - Egypten
Helpension / All Inclusive
Pris pr. person fra
11.499,-1 uge 1. kl. Nilkrydstogt + 1 uge Stella Gardens Resort & Spa Hurghada
Nilkrydstogt og rundrejser - Luxor og rundrejser - Egypten
Helpension / All Inclusive
Pris pr. person fra
11.499,-KEOPS - 8 dage rundrejse
Nilkrydstogt og rundrejser - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad / Helpension
Pris pr. person fra
11.899,-KEOPS - 8 dage rundrejse
Nilkrydstogt og rundrejser - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad / Helpension
Pris pr. person fra
11.899,-1 uge 1. kl. Nilkrydstogt + 1 uge Stella Beach Resort & Spa Hurghada
Nilkrydstogt og rundrejser - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad / All Inclusive
Pris pr. person fra
12.099,-1 uge 1. kl. Nilkrydstogt + 1 uge Stella Beach Resort & Spa Hurghada
Nilkrydstogt og rundrejser - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad / All Inclusive
Pris pr. person fra
12.099,-Kefren rundrejse - 2 uger inkl. Nilkrydstogt, Cairo og Luxor
Nilkrydstogt og rundrejser - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad / Helpension / Morgenmad
Pris pr. person fra
12.499,-Kefren rundrejse - 2 uger inkl. Nilkrydstogt, Cairo og Luxor
Nilkrydstogt og rundrejser - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad / Helpension / Morgenmad
Pris pr. person fra
12.499,-Kefren rundrejse -2 uger inkl. Nilkrydstogt, Cairo og Rødehavet
Nilkrydstogt og rundrejser - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad / Helpension / All Inclusive
Pris pr. person fra
12.799,-Kefren rundrejse -2 uger inkl. Nilkrydstogt, Cairo og Rødehavet
Nilkrydstogt og rundrejser - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad / Helpension / All Inclusive
Pris pr. person fra
12.799,-Luxor aktuelle tilbud
Her er nogle gode tilbud til dig- Århus
- København
Pavillon Winter Luxor Hotel
Luxor - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad
Pris pr. person fra
5.699,-Pavillon Winter Luxor Hotel
Luxor - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad
Pris pr. person fra
5.699,-Steigenberger Resort Achti
Luxor - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad
Pris pr. person fra
5.799,-Jolie Ville Kings Island Hotel & Spa Luxor
Luxor - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad
Pris pr. person fra
6.099,-Jolie Ville Kings Island Hotel & Spa Luxor
Luxor - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad
Pris pr. person fra
6.099,-Steigenberger Resort Achti
Luxor - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad
Pris pr. person fra
6.099,-Sonesta St. George Hotel
Luxor - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad
Pris pr. person fra
6.199,-Sonesta St. George Hotel
Luxor - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad
Pris pr. person fra
6.199,-Hilton Luxor Resort & Spa
Luxor - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad
Pris pr. person fra
8.699,-Hilton Luxor Resort & Spa
Luxor - Luxor og rundrejser - Egypten
Morgenmad
Pris pr. person fra
8.699,-