Hotelindkvartering
Hvad er et enkeltværelse?
De fleste hotelværelser har to senge, og det betyder derfor, at du skal betale et enkeltværelsestillæg for en persons ophold. Enkeltværelsestillæg tillægges ligeledes den voksnes grundpris, hvis man eksempelvis rejser en voksen og et barn eller to børn.
Tillægget varierer fra hotel til hotel.
Hvad betyder ophold i delt standardværelse?
Ophold i delt standardværelse betyder, at de priser du ser, er for rejser pr. person, hvor to personer deler et værelse. Dette er standardmåden for visning af priser i rejsebranchen. Du kan ikke bestille ophold i delt standardværelse, hvis du rejser alene. Og du risikerer heller ikke at dele værelse med en ukendt person, når du rejser alene.
Hvad er et værelse til 3 personer?
Et værelse til 3 personer betyder, at der kan bo tre voksne sammen. Der er sengepladser til alle, dog vil den tredje sengeplads være en opredning, hvilket kan være i form af en sovesofa, drømmeseng eller lignende. Når man bor tre voksne sammen på et dobbeltværelse, opnår man en så kaldet tre-sengsrabat.
Vi er 2 voksne og 2 børn. Er der 2 senge til børnene?
Nej. Hvis du rejser med 2 børn, vil der kun være opredning til et barn. En opredning er ikke nødvendigvis en seng, men en sovesofa eller lign. Det andet barn forventes at dele seng med en af forældrene. Er det andet barn en baby (0-23 måneder), kan du bestille en babyseng til værelset. Vi anbefaler, at du, når det er muligt, bestiller et familieværelse, så der er plads til alle. Vi gør opmærksom på, at der dog ikke er familieværelser til rådighed på alle hoteller.
Hvordan sikrer vi os “connecting rooms”?
Vi kan aldrig garantere at I får sammenhængende værelser/connecting rooms. Det er ikke alle hoteller, der har denne mulighed, og på de hoteller, hvor det er muligt, er det kun nogle af værelserne, der er sammenhængende.
Hvis I rejser mange sammen, gør vi naturligvis alt for at i kan bo i nærheden af hinanden. Hvis der bestilles to værelser til fx 2 voksne og 2 børn, vil vi gøre alt for, at det bliver værelser ved siden af hinanden, men vi kan ikke garantere det.
Hvis I “kun” rejser sammen som en stor familie, kan det ikke garanteres, at fx bedstefar og bedstemor bor lige ved siden af resten af familien. Men vi noterer altid dine ønsker, og vi ved også, at de hoteller Atlantis Rejser arbejder sammen med, gør alt for, at familier, der rejser sammen, også bor sammen.
Hvordan bestiller vi en barneseng?
En ekstra seng til baby (0-23 måneder) skal ønskes, når du bestiller rejsen. Det koster som regel ikke ekstra, men du skal ringe eller maile herind. Hvis du sender en mail bedes du anføre dit billetnummer i mailen.
Om sengestandarden
Bemærk, at sengestandarden ikke nødvendigvis er som i Danmark. Sengene kan være kortere end to meter og uden rullemadras. En del hoteller har en lille dobbeltseng, grandlit (110-140 cm), dobbeltseng, queen size (141-189 cm) eller stor dobbeltseng, king size (190 cm eller bredere) – alle med fælles madras og sengetøj.