Hvad med kanyler?

Hvis du medbringer kanyler og sprøjter i kufferten eller receptpligtig medicin, er det en god idé at bede din læge om at skrive en seddel, der på engelsk forklarer eventuelle tvivlende toldere, at du medbringer remedierne på hans anbefaling. Det kan være, du skal medbringe medicin, der skal indsprøjtes under huden eller i blodet.

Lægens brev kan udformes som en ‘To whom it may concern’-erklæring, hvor lægen forklarer, at han har sat dig i behandling med medicinen, eller at dine medbragte kanyler og sprøjter har et formål. Det er en fordel, hvis lægemiddelstofnavn og den ordinerede dosis på engelsk er anført.

Du bør inden rejsen kontakte rejselandets ambassade for at få oplyst, hvad du må medbringe af medicin, og hvilken dokumentation det i så fald kræver.