Pas og visum
Bemærk! Atlantis Rejser tager intet ansvar for manglende opnåelse af visum og ugyldigt pas eller evt . afvisning i lufthavn.
Det er dit eget ansvar at sikre, at du overholder et andet lands ind- og udrejseregler. Det er myndighederne i det enkelte land, som fastlægger ind- og udrejsereglerne for landet, og det er dem, der kan afgøre, om du opfylder kravene. Det er dit eget ansvar at fremskaffe evt. visum før afrejse eller ved ankomst i lufthavnen. Alle udgifter som følge af manglende visum bæres alene af kunden; der gives ikke forholdsmæssigt afslag i prisen, hvis det af Atlantis Rejser leverede produkt ikke kan benyttes grundet manglende visum.
Vores oplysninger om pas og visumkrav tager udgangspunkt i reglerne for danske statsborgere. Har du ikke dansk pas, eller har du dobbelt statsborgerskab, fremmedpas etc, skal du gøre os opmærksom herpå, således at du kan få den korrekte rådgivning og vejledning, herunder henvisning til de relevante myndigheder.
Visum til Egypten (pris kr. 240 pr. person)
Alle ferierejsende, der rejser til Egypten, skal have et turistvisum, der gælder maksimum 1 måned. Så snart man forlader landet igen, er visummet ugyldigt. Visummet kan bestilles via bestillingsprocessen for 240 kr. pr. person. Det kan også efterbestilles på tlf. 7022 4840 eller mail@atlantisrejser.dk.
Det er også muligt selv at arrangere visum ved ankomst til lufthavnen i Sharm el Sheikh, Hurghada eller Cairo for USD ca. 25 pr. person.
Atlantis Rejser arrangerer visum til borgere fra alle EU-lande , samt til borgere fra Island, USA, Canada, Norge, Schweiz, Færøerne, Grønland, Australien og Japan.
Vi skal ikke bruge pasnumre til bestilling af turistvisum til Egypten
Alle andre statsborgere (inkl. borgere med diplomatpas, fremmedpas eller flygtningepas) er selv ansvarlige for at undersøge gældende visumregler hos Den Egyptiske Ambassade på telefon 3543 7070.
Atlantis Rejser har dit turistvisum klart i ankomstterminalen i Sharm eller Hurghada og vort lokale personel i lufthavnen bistår med hjælp. I Cairo skal du selv henvende ved visumskranken.
Selve visummet er blot en viseringsmærkat, der klistres i passet og stemples efterfølgende i paskontrollen efter udleveringen. Der skal forinden udfyldes et indrejsekort. Dette indrejsekort fås enten i flyet på vej til Egypten eller i ankomstterminalen.
Bemærk: Rejsende til Sharm el Sheikh kan ofte nøjes med et Sinai Only-visum, der fås gratis i lufthavnen ved ankomst og blot er et indrejsestempel. Med Sinai Only-visum har du kun tilladelse til at opholde dig i og omkring Sharm el Sheikh by og Dahab samt den omkringliggende ørken (udflugter som alm. dykning (ekskl. Thistlegorm og området vest for sydspidsen af Ras Mohamed), snorkling, quad bikes og beduinaftener kan godt gennemføres). Visummet gælder i 15 dage.
Skal du derfor på dykker-liveaboard, udflugt uden for Sharm el Sheikh fx til Cairo eller Luxor, skal du altid købe fuldt turistvisum.
Skulle du være så uheldig at blive alvorligt syg eller komme til skade, så det bliver nødvendigt at rejse hjem før tid med rutefly via Cairo, kan dette ikke lade sig gøre med Sinai Only-visum. Derfor anbefaler vi vores gæster at overveje at købe fuldt turistvisum for en sikkerheds skyld.
Pas og Egypten
Dit pas skal generelt være gyldigt i seks måneder efter hjemrejsedatoen, og der skal være mindst to blanke sider til stempling/visering.
Alle uanset nationalitet og alder skal have eget pas ved indrejse i Egypten. Børn skal have deres eget pas. Det er ikke tilstrækkeligt at være registreret i forældrenes pas. Vær også opmærksom på, at det ikke er muligt at rejse ind i Egypten med en unavngivet baby. Babyer skal være navngivet, og dette navn skal stemme overens med det navn, der står på rejsebeviset. Der kan ikke dispenseres fra denne regel.
Danske forlængede pas anerkendes til ind- og udrejse.
Danske provisoriske pas (nødpas) anerkendes kun til udrejse fra Egypten; kræver stempel fra immigrationsmyndighederne.
Bemærk at personer, der rejser på tjenestepas, diplomatpas samt udenlandske statsborgere med eks. dansk flygtningepas eller fremmedpas opfordres til at søge oplysning ved Udenrigsministeriet www.um.dk.
Bemærk, at gæster med qatarsk pas ikke vil blive tildelt visum til Egypten, og at flere flyselskaber ikke må befordre passagerer med qatarsk pas til flere mellemøstlige lande, herunder Egypten.
Der ydes ikke kompensation, og rejsen kan ikke refunderes, hvis man afvises i lufthavnen på grund af ugyldigt pas eller manglende mulighed for at opnå visum. Det er den rejsendes eget ansvar at sørge for, at man opfylder betingelserne for at opnå visum til Egypten.
Visum til De forenede Arabiske Emirater
Gratis turistvisum for skandinaviske statsborgere op til 30 dage udstedes ved ankomsten i lufthavnen. Passet skal være gyldigt i 6 måneder udover opholdet.
Bemærk: Er du ikke skandinavisk statsborger, eller har du flygtningepas, fremmedpas el. lign., kræves der i nogle tilfælde visum til Dubai og Emiraterne. Vi anbefaler, at du rådfører dig med gældende visumregler på Udenrigsministeriets hjemmeside eller på konsulatetet/ambassaden for det land, du ønsker at besøge.
Atlantis Rejser forestår gerne visumansøgningen på dine vegne. Visumansøgning koster ca. 650,- kr. Bemærk, at dette beløb ikke refunderes, hvis du får afslag på visum til Emiraterne.
Bemærk, at gæster med Qatarsk pas ikke vil blive tildelt visum til Emiraterne og at flere flyselskaber, ikke må befordre passagerer med Qatarsk pas til flere mellemøstlige lande, herunder Emiraterne.
Pas og Emiraterne
Der accepteres IKKE midlertidige pas eller pas, der er forlængede til Emiraterne.
Børn skal uanset nationalitet have eget pas ved indrejse. Børn t.o.m. 4 år kan indrejse uden eget pas, hvis de er indskrevet i forældrenes pas.
Alle andre statsborgere er selv ansvarlige for at undersøge gældende visumregler hos De Forenede Arabiske Emiraternes ambassade på telefon 77 99 32 60
Visum til destinationer i Europa og Tyrkiet
Du skal som udgangspunkt ikke bruge visum, når du som dansk statsborger rejser inden for EU eller til Tyrkiet. Vi henviser til det Danske Udenrigsministeriums vejledning om pas og visum, hvor du i højre side, kan vælge det specifikke land du påtænker at rejse til eller til det pågældende lands ambassade for yderligere information om pas og visum.
Visum til vores destinationer i Asien
Du skal som udgangspunkt ikke bruge visum i op til 90 dage, når du som dansk statsborger rejser i Asien. Vi henviser til det Danske Udenrigsministeriums vejledning om pas og visum, hvor du i højre side, kan vælge det specifikke land du påtænker at rejse til eller til det pågældende lands ambassade for yderligere information om pas og visum.
Vi gør opmærksom på at det Danske Udenrigsministeriums oplysninger er vejledende, og at du anbefales at kontakte det pågældende lands ambassade/konsulat i tvivlstilfælde.