4. juni 2019af Sisse Dall Jensen

Forfalskningens kunst

Hvad får folk til at strømme til en udstilling med kopier fra en svunden tid? Mød den egyptiske kunstner Mustafa El Ezapi, der står bag Tutankhamon-udstillingen, der har turneret verden tynd. Han var dog spået en helt anden fremtid. 

Blandt værktøj, gipsforme og maling i et smalt treetagers hus i Cairos forstad Giza, bor og arbejder Mustafa El Ezapi. Mustafa El Ezapi hjælper sine ansatte med at få dagens arbejde for hånden. Små statuer skal poleres og mønstre i sarkofager skal udmejsles.

Mustafa El Ezapi med en ufærdig kopi af Tutankhamons berømte guldmaske

”Jeg har ikke gjort det her for at blive kendt. Det har aldrig været mit mål,” fortæller Mustafa El Ezapi. Hans læber er konstant trukket op i et lille smil, og hans øjne er venlige og imødekommende. Han har bogstaveligt talt levet og åndet for kunst, siden han blev født ind i en fattig, egyptisk bondefamilie i begyndelsen af 1960’erne.

 

 

 

Og kendt er han heller ikke blevet… Endnu. Mustafa El Ezapi er kunstneren bag den store udstilling om Tutankamon. Her kan man opleve nøjagtige efterligninger af egypternes 3000 år gamle forgængere. Og det har krævet masser af kærlighed til historien, hårdt arbejde, flere års research og 24 karats guldbelægning i og på de kopierede skatte. Udstillingen, der har turneret Europa tynd, har siden begyndelsen af sin turné i Zürich 2008, haft over tre millioner besøgende i 12 europæiske storbyer.

Den færdige kopi af den legendariske begravelsesmaske, som tilhørte den unge farao Tutankamon.

Som den svenske avis Sydsvenskan så fint formulerede det, kan selv falske ting være genstand for ægte interesse. Og det er de. Alverdens medier har rost værkerne til skyerne lige fra Wall Street Journal til Berlingske Tidende. Men hvem er manden bag de genstande, som har fået folk til at valfarte for at se på kopier? Hvem er den anonyme kunstner Mustafa El Ezapi, hvis navn knapt er nævnt på udstillingen?

I lære hos forfædrene

”Det vigtigste er at have spørgsmål og svar i livet. Jeg spurgte mig selv hvad jeg ville være, og svaret var, ’jeg vil være egypter’, og derfor var jeg nødt til at gå 7000 år tilbage for at finde mine rødder.”

Mustafa El Ezapi fandt sine rødder i kunsten, som han havde et naturligt talent for, og selv om han som dreng blev sat til at arbejde i marken, kunne han ikke lade være med at skabe figurer af ler, når han søgte skygge under træerne i den hede middagssol. Hans forældre kunne hverken skrive eller læse, men hans far var besluttet på, at Mustafa skulle få en uddannelse, og som 17-årig kom han ind på en kunstskole. Uheldigvis døde Mustafas far, og familien havde ikke længere råd til hans uddannelse. Men barndomsvennerne nægtede at se hans talent gå til spilde. Der blev samlet ind, og hver måned blev Mustafas uddannelse betalt.

”Jeg har haft et fantastisk liv med utrolige venner, og de er det vigtigste i mit liv. I dag er jeg en rig mand, og selv om mine barmdomsvenner ikke selv er uddannede, har de aldrig bedt om at få noget til gengæld.”

Detaljerigdommen er stor på de gamle skatte fra Tutankamons grav. Her den berømte guldtrone.

Mustafa fik sin uddannelse betalt, men havde ikke råd til at skeje ud efter skoletid, og heller ikke efter uddannelsen var slut. Han brændte for kunsten, og han ville satse på den, selv om det betød, at der ikke altid var råd til mad.

”Jeg læste om andre kunstnere som Van Gogh og Picasso, som også måtte kæmpe, og det inspirerede mig til at blive ved”.

Da han solgte sin første statue af guden Horus, for det der svarer til cirka 30 danske koner, var han lykkelig. Nu kunne han købe mad.

Talte hver en fuge

Efterhånden fik Mustafa job for anerkendte firmaer, som lavede kopier af gamle figurer for Egyptens lukrative turistindustri, og hans sans for detaljer var ekstrem.

Her en replika af statuetten, som viser en ung Tutankamon som jæger fra en båd lavet af papyrus.

”Jeg besøgte det egyptiske museum to gange dagligt og talte hver en fuge og studerede hver en udskæring.”

For Mustafa var kun det perfekte godt nok.

”Mine forfædre skabte perfekt kunst. De har været mine lærere, og det er vigtigt for mig at ære deres minde”.

Mustafas perfektionisme gjorde ham til en attraktiv ansat, og snart var han en travl mand med egne folk under sig.

Egyptisk aftryk på kunstverdenen

I dag har Mustafa ikke problemer med at købe mad. Han har mellem 40 og 60 kunstnere og håndværkere ansat i sit firma, og han sælger kunst til hele verden. Både til privatpersoner, firmaer og udstillinger.

”Nu vil jeg skabe min egen kunst og sætte et egyptisk aftryk på kunstverdenen”.

 

Der bliver pudset og poleret i Mustafas værksted.

Mustafa har ambitioner med moderne kunst, og hans hårde arbejde og beslutsomhed har resulteret i, at hans kunstværker baseret på historiske artefakter er blevet beundret verden over. Mustafa udstiller nu også sin moderne kunst i sit hjemland, og hvem ved, måske kommer det også til Skandinavien på et tidspunkt…

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Verdens korteste flyvetur er mellem Westray and Papa Westray i Skotland. Turen tager 47 sekunder

Vent venligst

Din anmodning behandles...