Log-ind for at forsætte eller register en ny Min rejse konto
Ingen konto endnu?
Opret konto herSe din rejse med din booking nr.
Glemt dit password?Kos har længe været kendt som et yndet rejsemål i de solrige sommermåneder, hvor den milde brise fra Middelhavet kombineret med det krystalklare vand og de smukke, lange sandstrande omdanner øen til det perfekte ferieparadis. Øen er tilmed cykelvenlig, som en af de eneste græske øer. Her er der flere cykelstier blandt andet gennem Kos By. Kos byder også på masser af historie fra både oldtiden, Romerriget og andre tidsperioder, så for de kulturelt interesserede, er der masser af spændende steder at udforske. Kos er også en oplagt base for ø-hop rundt til de omkringliggende øer, der kan prale af udslukte vulkankrater, svampefiskere og mange andre skægge udflugtsmål.
Kos By
Kos By fik i 2001 en make-over og den nye, flotte marina med dens mange, smukke yachts og sejlbåde udgør sammen med havenpromenaden et yndet udflugtsmål, når du er på Kos. Her kan du slentre gennem de mange små og ældre gader, og nyde en kop kaffe eller mad på en af de mange lokale restauranter eller tavernaer. Det er også langs havnen, at du finder de mange turbåde, som kan tage dig med på ø-hop til de nærliggende øer. I Kos By finder du også en række historiske seværdigheder. Mest iøjnefaldende er nok den store, flotte venetianske korsridderborg Antimachia på pynten af havnen. Fæstningen blev opført omkring 1312 og har været værn mod krigeriske naboer for et større bysamfund, som du kan fornemme ved at gå rundt i ruinerne. Der er iøvrigt en skøn udsigt fra fortets top over havnen. Kos By er også kendt for Barstreet i den indre by, som byder på et utal af barer og som i højsæsonen opsøges af især det unge publikum. For de mere kulturelt interesserede kan man besøge Odeon, som er et 2000 år gammelt romersk amfi-teater tæt på Kos By. I dag bliver det anvendt til kulturelle arrangementer. Du kan også besøge Villa Romano, som er en gammel romersk villa, som viser de flotte mosaikker, der er kendt fra romerriget. Det siges enddog at romerske kejsere yndede at tage til Kos på rekreation pga. øens skønhed og erfaring udi helbredende behandlinger.
Kos har længe været kendt som et yndet rejsemål i de solrige sommermåneder, hvor den milde brise fra Middelhavet kombineret med det krystalklare vand og de smukke, lange sandstrande omdanner øen til det perfekte ferieparadis. Øen er tilmed cykelvenlig, som en af de eneste græske øer. Her er der flere cykelstier blandt andet gennem Kos By. Kos byder også på masser af historie fra både oldtiden, Romeriget og andre tidsperioder, så for de kulturelt interessereede, er der masser af spændende steder at udforske. Kos er også en oplagt base for ø-hop rundt til de omkringliggende øer, der kan prale af udslukte vulkankrater, svampefiskere og mange andre skægge udflugtsmål.
Cykelvenlig ø
Kos By er ganske cykelvenlig, da den har en 12 km lange cykelsti, der går gennem byen og forbinder de forskellige hotelområder rundt omkring byen. Det er let at leje cykler på øen. Det er også muligt at cykle til øens udsigtspunkt i 400 meters højde, landsbyen Zia. I det hele taget er der mange cykelstier på øen.
Hippokrates og Kos
Kos er mere end stolt af sin historiske arv som fødeby for lægevidenskabens fader Hippokrates. På Platia Platanuo står den dag i dag et ældre platan-træ godt støttet op af at stillads og bryster sig af at være det træ, som Hippokrates stod under, når han skulle undervise sine unge medicin-studerende. Det er bestemt muligt, at Hippokrates anvendte den behagelige skygge fra et platan-træ, når han gav sine forelæsninger, men det er næppe det selvsamme træ, som du kan besøge i dag, da træerne næppe bliver omkring 2400 år gamle. Men Hippokrates’s virke er et vigtigt element i øens historie. Udover at være fødeø for Hippokrates, så kan Kos også vise ruinerne af det gamle lægetempel Asklepieion frem lige udenfor Kos By. Det blev opført omkring år 350 før vor tidsregning som en hyldest til den græske gud for sundhed og medicin, Asklepios, men var samtidig også et center for datidens lægevidenskab. Patienter kunne komme til templet og her blive behandlet ligesom studerende kunne læse lægevidenskab på området. Lufthavnen på Kos er desuden også opkaldt efter det berømte bysbarn Hippokrates.
Strande på Kos
Kos byder på mange skønne strande med både sand eller småsten. Her er nogle af de mest populære:
Paradise Beach på sydkysten tæt ved Kefalos er en af de mest populære strande med mange besøgende i højsæsonen. Her finder du de længste og bedste sandstrande på øen, som ovenikøbet er lavvandede og børnevenlige og med masser af tilbud om vandsport i havet ud for kysten.
Psalidi er en sten – og rullestenstrand lige uden for Kos By med klart vand.
Lambi stranden ligger nord for Kos By ved Kanari Street og byder også på en livlig strandpromenade med restauranter, barer og butikker.
Tigaki og Marmari er områder der byder på smukke, lavvandede sandstrande med vandsportsaktiviteter samt små byer i nærheden med restauranter, barer og butikker. Området er oplagt til børnefamilierne.
Kardamena – her finder du også et oplagt område for børnefamilier med lavvandede sandstrande med strandpromenade med cafeer, restauranter mm.
Agios Fokas ligger på østsiden af øen lige ved de varme termiske kilder. Kilderne producerer vand, der skulle være helbredende og op til 52 grader varmt. Kilderne bør du besøge ved aftentide, hvor der er færrest gæster. Stranden ved siden af bruges mest af de lokale og et en småstensstrand. Her kan du nyde øens lokale strandliv uden for mange andre besøgende i løbet af dagen.
Kavo Paradiso – smuk sandstrand med dramatiske klipper, der rejser sig i baggrunden. Postkort-smukt område, men knapt så børnevenlig strand, da bølgerne kan være kraftige.
For kitesurferne hedder stranden Kohilari. Den er lavvandet og med masser af vind. Her finder du også et kitesurfer-center, som kan lære dig at kite-surfe.
For børnefamilierne findes der iøvrigt et stort vandland, Lido Waterpark, som ligger ca 20 minutters kørsel fra Kos By. Her kan man sagtens få en halv eller hel dag til at gå i de mange sjove vandrutsjebaner. Bemærk, at det er med entre.
Øhop fra Kos
Kos ligger tæt på andre spændende øer, som kan nås på en-dages udflugter med båd. Du kan bl.a. besøge den tyrkiske by Bodrum, der også går under navnet Tyrkiets St. Tropez, og som navnet antyder er et jetset-paradis med smukke strande og bugter og god mad. Mere lokalt kan man sejle til naboøen Kalymnos, hvor de lokale fiskere fisker svampe op fra havet. Nissyros er navnet på endnu en naboø, som er kendetegnet ved dens store vulkankrater, som heldigvis er udslukt, så du kan vandre rundt i den. Det tidligere vulkankrater giver dog stadig varme til de termiske kilder på selve Kos ø. Pserimos er en skøn lille badeø, man også kan besøge med båd.
Get into detail with all local area’s of Kos
Områder
Dive into our weather stats to figure out what’s the best time to go for you
Her kan du se vejret, når du skal rejse til Grækenland på ferie. Vejret, klima og temperatur spiller selvfølgelig en rolle på din ferie, uanset om det gælder sol eller vandtemperatur. Se hvor varmt det er, når du skal rejse til Kos. Her er vejret måned for måned.
Gennemsnit | Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
28° | 28° | 29° | 30° | 31° | 30° | 30° | 29° | 30° | 28° | 29° | 28° |
|
27° | 27° | 28° | 29° | 30° | 29° | 28° | 28° | 28° | 27° | 28° | 27° |
|
10 t/dag | 12 t/dag | 11 t/dag | 11 t/dag | 11 t/dag | 11 t/dag | 10 t/dag | 10 t/dag | 9 t/dag | 7 t/dag | 9 t/dag | 8 t/dag |
|
25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° |
Vores udvalgte hoteller - søg efter andre afgangslufthavne i søgefeltet
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Når du modtager e-mail nyhedsbrev fra Atlantis, får du inspiration, gode tilbud og nyheder om og fra vores rejsemål.
Du kan altid afmelde dig ved at vælge ”Afmeld”-linket i bunden af nyhedsbrevet.
Telefonerne er åbne
09-17 man-fre
Lør-søn lukket
© Copyright 2022
Atlantis / Global Travel Scandinavia ApS
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3324
Medlem af
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |