facebook

I fodsporene på Andreas Mogensen (KAZ 21101)

Gæsternes vurdering3

Luxor og rundrejser, Egypten

  • Oplev den sagnomspundne russiske kosmodrom i Baikonur
  • Kom helt tæt på både raketter og kosmonauter
  • Ophold i Moskva med museumsbesøg inkluderet

Om hotellet

På denne rundrejse kommer vi vidt omkring. Rejsen inkluderer ophold i Moskva, hvor vi bla. besøger Kosmonautmuseet, der blev oprettet til ære for den første mand i rummet, Jurij Gagarin. Rejsens hovedmål er dog vores besøg på kosmodromen i den russiske enklave Baikonur i Kazakhstan, hvor vi ikke mindst får indsigt i de mange ritualer og tekniske detaljer, der præger og har præget russisk rumfart siden starten af 1960’erne, og hvor vi kommer tæt på både raketter og kosmonauter.

Det første menneske i rummet

Det var fra Baikonur, den sovjetrussiske kosmonaut Jurij Gagarin blev sendt op som det første menneske i rummet den 12. april 1961. Forud for Gagarin havde en række forsøgsdyr, herunder rumhunden Lajka, taget samme tur, ligesom det var her, rumalderen startede med opsendelsen af ”Sputnik”, den første menneskeskabte satellit, der nogensinde blev bragt i kredsløb om Jorden – til stor overraskelse for hele Verden og ikke mindst USA, som måtte se sig overhalet af ærkefjenden, Sovjetunionen.

Andreas Mogensen og ISS

Baikonur (tidligere Leninsk) findes stadig som en russisk enklave i Kazakhstans ørken og som en tidslomme fra Sovjetunionens og rumfartens storhedstid. Og der sendes stadig raketter op fra den navnkundige kosmodrom, hvor kosmonauter fra hele verden sendes op til Den Internationale Rumstation ISS, herunder vores egen Andreas Mogensen, der lettede med en Soyuz TMA-18M raket den 2. september 2015.

De fleste opsendelser er ubemandede og tjener videnskabelige eller tekniske formål, men det er stadig fra Baikonur, man sender nye crews op til ISS, som har været konstant bemandet af skiftende besætninger siden november 2000.

Med Folkeuniversitetet i rummet

I april 2021 planlægges de næste bemandede raketopsendelser, og vi tilbyder sammen med vores ekspertrejseledere et antal danskere en enestående rejse til Baikonur med et program, der bringer deltagerne helt tæt på både raket og kosmonauter.

Rejsen arrangeres i forlængelse af en forelæsningsrække på Folkeuniversitetet i København og Aarhus. Forelæsningsrækken er tilrettelagt af rejsens arrangør og rejseleder Leif Lønsmann i samarbejde med astrofysiker, ph.d. og chefkonsulent Michael Linden-Vørnle, DTU Space. Du kan evt. tilmelde dig foredragsrækken her.

Du tilmelder dig ved at ringe til os eller ved at sende os en e-mail med dine detaljer.

Grupperejsen udbydes til et begrænset antal deltagere (mindst 10 og højst 30). Tilmeld dig ved at ringe til os eller ved at sende os en e-mail med dine detaljer.

  • Afrejse fra København 12. marts med hjemkomst 20. marts 2022 (9 dage)
  • Pris pr. person kr. 34.985*
  • Depositum ved tilmelding kr. 5.000 pr. person.
  • Restbeløbet forfalder til betaling 20. januar 2022.
  • Sidste frist for tilmelding er 20. januar 2022.

Atlantis Rejsers alm. Rejsebetingelserne er gældende.

*Prisen inkluderer:

  • Fly København til Moskva (direkte eller evt. med mellemlanding). Der vil være mulighed for tilslutning fra andre danske lufthavne (tilkøb).
  • 2 nætter på centraltbeliggende hotel i Moskva (lokalt 5*) med morgenmad i delt standardværelse på udrejsen. Evt. overnatning i Moskva på hjemrejsen vil være på lokalt 4* hotel med morgenmad.
  • Entré til Museum of Cosmonautics og Monino Museum i Moskva
  • Fly Moskva – Kyzylorda (Kazakhstan) t/r
  • Bus Kyzylorda – Baikonur t/r
  • Hotel Tsentralnaya (”Sovjet-standard”, 2-stjernet) i enkeltværelse med morgenmad. Dobbeltværelse (meget lille) kun på forespørgsel.
  • Akkreditering og passérsedler til lukkede områder i Baikonur.
  • Dansk rejseleder og ekspertguide samt lokale, engelsktalende guider i Moskva og Baikonur

Prisen inkluderer ikke:

  • Visum til Rusland*
  • Rejseforsikring og evt. afbestillingsforsikring
  • Eneværelsestillæg i Moskva (kun få værelser tilgængelige) kr. 950 pr. person

Ved kursets og rejsens afslutning udstedes officielt certifikat til deltagerne.
Rejsen gennemføres ved minimum 10 og højst 30 tilmeldte gæster.

Rejseprogrammet er vejledende med forbehold for ændringer. Raketopsendelsen i Baikonur er afhængig af ikke mindst teknik, sikkerhed, vind og vejr, og vi kan desværre ikke garantere, at raketopsendelse vil finde sted, mens rejsegruppen er tilstede. Programmet fra Roskosmos, den russiske rumadministration, angiver opsendelse på rejsens dag 7 og hjemrejse allerede dag 8. Vi har som alternativ til en mindre forsinkelse lagt en ekstra dag ind i programmet i Baikonur. Hvis opsendelsen er succesfuld eller bliver helt aflyst, mens vi er der, vil denne ekstra dag blive tilbragt i Moskva i stedet.

Bemærk, hvis opsendelsen på forhånd inden afrejse lukkes for publikum eller aflyses, vil tilmeldte deltagere (som gruppe) få tilbudt adgang til en af de andre bemandede opsendelser i 2021/22.

Rejsen anbefales ikke til gangbesværede eller handicappede, da terrænforhold og faciliteter for disse i Baikonur lader en del tilbage at ønske.

Rejseledere

Rejsen ledes af Leif Lønsmann samt en medrejsende dansk rumfartsekspert.

Leif Lønsmann er journalist og certificeret rejseleder og har i mere end 40 år rejst i Rusland og det tidligere Sovjet, både som rejseleder, journalist, radiodirektør og musikchef i DR, samt som forelæser og underviser ved en række universiteter og institutioner i bl.a. Moskva, Sankt Petersburg, Murmansk, Arkhangelsk, Tomsk, Perm og Ekaterinburg.

Gruppen er akkrediteret som officiel delegation i Baikonur, og vi er underlagt alle ændringer af programmet, som Roskosmos, den russiske rumadministration, måtte foretage som følge af tekniske, sikkerhedsmæssige eller andre omstændigheder. De enkelte dages program i Baikonur vil således først blive endeligt meddelt dagen før, men med udgangspunkt i nedenstående grundelementer.
Dato Dag Vejledende dagsprogram
lø 12/3 1 Afrejse København–Moskva (direkte eller via fx Helsinki)
Indkvartering på hotel. Sen aftengåtur til Den røde Plads for de, der ønsker det, med middag for egen regning.
sø 13/3 2 Moskva
Sightseeing med besøg på Museum of Cosmonautics. Museet åbnede i 1981 for at fejre Jurij Gagarin som den første mand i kredsløb omkring jorden. Museet fejrer historien om (Sovjet)Rusland i rummet med omkring 85.000 genstande om rumteknologi, astronomi og rumrejse herunder de to rumhunde, Belka og Strelka – dog i udstoppet stand.
ma 14/3 3 Moskva
Besøg på Monino Museum, som er et luftfartsmuseum i Monino i Moskvas sydlige ende. Det huser den største samling af sovjetiske fly med mere end 170 typer. Museet har også en udstilling med amerikansk spionageudstyr fra koldkrigstiden og meget mere.
Afrejse med fly til Kyzylkorda eftermiddag/aften. Flyvetid ca. 3t 35 min, ankomst morgen lokal tid (natflyvning).
ti 15/3 4 Ankomst til Kyzylkorda
Bus gennem Kazakhstans ørken til Baikonur (250 km, 3-4 timer). Indkvartering. Kort byrundtur med besøg på The International Space School. Aften på egen hånd. Rejseleder kan rådgive om restauranter mv. eller arrangere fælles aktiviteter.
on 16/3 5 Kosmodromen
Vi ser raketten rulle ud fra hangaren (Pad 112), trukket af det specialbyggede tog, og følger transporten af raketten gennem ørkenen fra udsigtspunktet ved Gagarin jernbane-overskæringen.
Transfer til affyringsrampe, hvor vi ser raketten blive monteret og rejst til lodret position.
Rundvisning i Kosmodromen, med museer, monumenter, historiske bygninger mv., herunder Gagarins hus, hvor han overnattede inden hans rumrejse i 1961.
to 17/3 6 Kosmodromen
Besøg på Buran-basen, hvor den sovjetiske rumfærge Buran blev udviklet, men senere opgivet efter USSRs sammenbrud. Mulighed for besøg i de underjordiske kontrolrum (afhængigt af sikkerhedsforhold).
Besøg på Baikonur Kosmodrom-historisk museum, som alle astronauter besøger inden afrejse, inklusive Andreas Mogensen i 2015. På museet ses alle kosmonauters autografer, herunder Andreas Mogensens.
fr 18/3 7 Dagen for opsendelsen
Seks timer før opsendelsen tager vi afsked med kosmonauterne ved det særlige ”Seeing-off the crew” ritual, hvor vi ser besætningsmedlemmerne forlade deres hotel og stige ind i ”rum-bussen”, som skal køre dem til Kosmodromen. Besøg i parken, hvor alle astronauter har plantet et træ før deres opsendelse. Fra Gagarin over Mogensen til de tre besætningsmedlemmer, der skal sendes op samme aften.
Transfer til Kosmodromområdet, hvor kosmonauterne gennemgår det afsluttende lægetjek, iføres rumdragter og laver den afsluttende parade med klarmelding.
Transport og opstilling ved VIP-udsigtspunktet, kun 1,7 km fra affyringsrampen (minimal sikkerhedsafstand) i forbindelse med opsendelsen.
Transfer til hotel. Udstedelse af certifikater mv.
lø 19/3 8 Baikonur – Kyzylorda
Dagen er en bufferdag i tilfælde af en mindre udsættelse af opsendelsen. Dagen kan derfor enten tilbringes i Baikonur eller som transportdag til Moskva (bustransfer til Kyzylorda og fly til Moskva, evt. via Nur Sultan, Kazakhstans hovedstad).
I Moskva evt. overnatning på lokalt 4* hotel med morgenmad.
sø 20/3 9 Dag i Moskva – eller hjemrejsedag fra Baikonur
Fly Moskva tilbage til København

Rejseprogrammet er vejledende med forbehold for ændringer. Raketopsendelsen i Baikonur er afhængig af ikke mindst teknik, sikkerhed, vind og vejr, og vi kan desværre ikke garantere, at raketopsendelse vil finde sted, mens rejsegruppen er tilstede. Programmet fra Roskosmos, den russiske rumadministration, angiver opsendelse på rejsens dag 7 og hjemrejse allerede dag 8. Vi har som alternativ til en mindre forsinkelse lagt en ekstra dag ind i programmet i Baikonur. Hvis opsendelsen er succesfuld eller bliver helt aflyst, mens vi er der, vil denne ekstra dag blive tilbragt i Moskva i stedet.

Bemærk, hvis opsendelsen på forhånd inden afrejse lukkes for publikum eller aflyses, vil tilmeldte deltagere (som gruppe) så vidt muligt få tilbudt adgang til en af de andre to bemandede opsendelser i 2021/22.

Rejsen anbefales ikke til gangbesværede eller handicappede, da terrænforhold og faciliteter for disse i Baikonur lader en del tilbage at ønske.

Praktisk information om rejsen

Visum
Indrejse for danske og EU-statsborgere i Kazakhstan er visumfrit i maksimalt 90 dage. Til Rusland er det er et krav, at du kan fremvise gyldigt turistvisum ved indrejsen. Bemærk, du selv skal sørge for visum.

Vi samarbejder med og anbefaler, at du benytter dig af visum-bureauet Private Guide i Hellerup. Når du har booket rejsen, bør du straks kontakte Private Guide for at orientere dig om visum:

www.privateguide.dk
jacob@privateguide.dk
Tlf. 2683 1077

For at få visum skal du afgive fingeraftryk på det russiske visumcenter i København ved personligt fremmøde. Dette aftales sammen med Private Guide, hvis du vælger at benytte dig af denne service.

Der er to muligheder for at søge:

1.  Private Guide sørger for alt inkl. russisk invitation og visumcenter. Pris i alt 1.350 kr. Vi anbefaler klart denne metode. Evt. tilsendelse af færdigbehandlet visum og pas er ikke inkluderet i prisen.

2.  Du får den nødvendige russiske invitation fra Private Guide for 425 kroner og sørger selv for at søge. Gebyret på visumcentret er pt. 451 kr.

Praktisk information
Selve visumbehandlingen kan tage op til tre uger. Dit pas skal have minimum to blanke sider og være gyldigt i mindst 6 måneder ud over datoen for din hjemrejse. Husk, det er dit ansvar at have gyldigt visum ved indrejsen.

Du er altid velkommen til at kontakte vores visumpartner Private Guide, hvis du har spørgsmål til indhentning af visum til Rusland.

Drikkepenge
På restauranter skal du regne med at lægge ca. 10 % oven i prisen, hvis drikkepenge ikke automatisk er blevet lagt på regningen.

Drikkevand
Vi anbefaler, at du kun køber og drikke vand på flaske. Vand fra hanerne kan dog godt benyttes til tandbørstning.

Mobiltelefon
I storbyen Moskva vil der næppe være problemer med at få signal, men uden for byerne vil dækningen nok være begrænset. Kontakt dit mobilselskab for at finde ud, hvilken operatør de har aftale med – og hvilke takster, de tilbyder.

Personlig sikkerhed
Gadekriminalitet som lomme- og tasketyverier forekommer især i de større byer, fx Moskva og Skt. Petersborg, og du skal især være opmærksom på steder, hvor der er mange mennesker, som i offentlige transportmidler, i lufthavne og på togstationer. Politibetjente på gaden foretager ofte kontrol af turisters ID. Vær opmærksom på, at det kan være ”falske betjente”. Bøder skal aldrig betales på gaden til en betjent.

Prisniveau
Prisniveauet i Rusland er generelt lidt lavere end i Danmark. Men fx kan vin og mad på en gode restaurant i centrum af Moskva godt være dyrere end den samme oplevelse i Danmark. En metrobillet koster ca. 45 rubler og en kop kaffe fås for 3 euro..

El og stik
I Rusland bruger de 220 v som i Danmark. De russiske stikdåser er smalle, så store stik og danske edb-stik med jord kan ikke bruges.

Taxa
Det er dyrt at køre i taxa ”efter taxameter” så insister i stedet på en fast pris på forhånd. Du kan også køre med Uber (kræver Uber-app installeret på mobilen).

Vaccinationer
Der er ikke krav om specielle vaccinationer for at rejse til Rusland eller Kazakhstan. Det er dog altid anbefalelsesværdigt at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Kontakt egen læge eller evt. Danske Lægers Vaccinations Service, hvis du har spørgsmål om vaccinationer.

Valuta og kreditkort
I Rusland kan man kun bruge russiske rubler (RUB). Kursen i forhold til danske kroner er ca. 100 RUB til 10 DKK. Medbring gerne et kontantbeløb i rubler hjemmefra, så du kan købe en flaske vand uden at skulle hæve penge først. Du kan evt. medbringe euro til veksling på stedet.

Du kan bruge både Visakort og Mastercard til at hæve rubler i ATM/pengeautomater i Rusland. Desuden accepterer mange større butikker og restauranter betaling med Visakort og Mastercard.

Udenrigsministeriets rejsevejledning
Du finder rejsevejledningerne for Rusland og Kazakhstan her.

Tag med på en spændende rejse til den russiske kosmodrom Baikonur i Kazakhstans ørken med et specialdesignet program, der bringer dig helt tæt på både raketter og kosmonauter.