Dejligt resort på privat ø med skønne sandstrande og mulighed for både afslapning eller aktiviteter som dykning eller windsurfing.
Medhufushi Island Resort er et privat resort i maldivisk stil med en smuk beliggenhed på sin egen bounty-ø midt i Det Indiske Ocean. Hele øen er omgivet af den smukkeste, hvide sandstrand og her er rig mulighed for både at slappe af og nyde omgivelserne i fred og ro eller tage fat på nogle af de mange aktiviteter, som resortet tilbyder. Her er bl.a. et godt dykkercenter, som kan hjælpe med intro-dyk, dykjkerudflugter eller blot gode snorkelspots blandt meget andet.
Indlogeringen foregår i privat beliggende villaer, som alle har eget soldæk samt direkte adgang til havet – enten via strand eller trappe fra overvandsvillaerne.
Restauranter
I hovedrestauranten på Medhufushi Island Resort serveres dagens måltider i buffetanretning, hvor der bydes på alt godt fra alle verdens hjørner. Du kan også besøge resortets a la carte-restaurant, hvor der servers lækre måltider i smukke omgivelser. Ønsker du en romantisk middag, kan du få serveret en delikat gourmetmiddag på en selvvalgt lokation på øen. Når tørsten skal slukkes, kan du besøge resortets bar, hvor der serveres et stort udvalgt af drikkevarer, herunder velsmagende cocktails samt lette retter og snacks.
Pool og strand
Resortet huser et udendørs poolområde, som inkluderer en stor pool samt et soldæk med solstole og parasoller. Resortets hovedrestaurant ligger også ved poolen. Herfra kan du nyde solen, omgivet af palmer og med en smuk udsigt over havet og den hvide sandstrand. Fra stranden bliver du først direkte ud i det azurblå hav.
Aktiviteter
Med et ophold på Medhufushi Island Resort kommer du ikke til at kede dig. Her findes et væld af aktiviteter til voksne såvel som børn. Er du glad for spil og aktiviteter, kan du nyde godt af bl.a. volleyball, dart, billard, bordtennis og tennis. Du kan også besøge resortets fitnesscenter eller vandsportscenter, hvor du kan prøve kræfter med vandsportsaktiviteter, såsom vindsurfing, kitesurfing, kajaksejlads og surfing. Er du interesseret i at vide, hvad der gemmer sig under den turkisblå havoverflade, har du også mulighed for at dykke. Det internationalt anerkendte dykkercenter Werner Lau, arrangerer dagsturer på båd, hvor du kan forsøge dig med dykning. Til gæster, som ønsker afslapning og forkælelse, kan resortets spaområde anbefales. Her kan du få forskellige behandlinger og gøre brug af en sauna og et dampbad.
Wifi er gratis og tilgængeligt på fællesområderne.
Pension
Dit ophold på Medhufushi Island Resort er med halvpension eller All Inclusive.
Værelser
De 112 lyse villaer, som er fordelt på 5 typer, har alle egen solterrasse med direkte adgang til havet enten via strand eller trappe. Alle villaer på Medhufushi Island Resort har aircondition, et tv, Wi-Fi, en telefon, en minibar samt te- og kaffefaciliteter. Villaerne i bygget i en traditionel maldivisk stil med en indretning, som skaber en hjemmelig og romantisk stemning.
Beliggenhed
Medhufushi Island Resort er beliggende på øen Mafuri, som ligger ca. 45 minutters flyvning med vandflyver fra Male internationale lufthavn. Øens huser udelukkende Medhufushi Island Resort.
Transfer kan tilkøbes sidst i bestillingen og koster 2900,- pr-. voksen . Børn t.o.m 11 år 1700,-
Læs mere