Ibizas fredelige nabo
Paradisøen i Middelhavet
Formentera er en mindre og mere sydlig ø i øgruppen Pityuserne, der omfatter Ibiza, Formentera samt forskellige andre småøer.
Formentera har fantastiske hvide sandstrande, gode markeder, hyggelige butikker og en rar stemning over alt. Nyd en frokost på marinaen eller lej en cykel og kør rundt i de mange små charmerende byer. Fra udkigspunktet Mirado har du en forrygende udsigt ud over øen. Formentera ligger cirka en halv times sejlads fra Ibiza.
Formentera er Balearernes mindste, beboede ø. Her finder du blændende hvidkalkede huse, uspolerede sandstrande og utrolig krystalklart vand. Hele øen synes næsten uberørt af den moderne verden – her er kun få biler og ingen højhuse. Det er som at rejse tilbage i tiden til Middelhavet, der eksisterede før masseturismen.
Besøg nogle af de smukke strande ved Es Cavall d’en Borras, Es Calo, Illetes, Es Pujols, Migjorn og s’Arenal samt den lille ø s’Espalmador. Du kan vende tilbage til Ibiza, når du har lyst – der er masser af overfarter at vælge imellem.
Share this article
Del denne artikel
Also interesting
Rhodos – nord, syd øst eller vest?
juni 16th 2021
Musandam – skjulte bugter og byer
juni 16th 2021
Borganlæg på Gozo
juni 16th 2021
Barcelona Hop-on Hop-off
juni 16th 2021