Bali
- Kultur og natur i rigelige mængder
- Mulighed for ø-hop usp two goes here
- Fascinerende templer
- Skønne badestrande
- Om Bali
- Inspiration
Den optimale ferie på Bali
Bali danner en fantastisk ramme om en uforglemmelig ferieoplevelse. Du kan opleve Bali på mange forskellige måder. Du kan vælge et hotel, som din base på hele din ferie. Her kan du slappe af og nyde de lokale omgivelser, udforske den fantastiske natur eller den spændende kultur og kunst på dagsudflugter. Du kan også vælge at kombinere to forskellige dele af Bali på en kombinationsrejse, der giver dig mulighed for at opleve meget mere af Bali eller du kan tage på Ø-hop, hvor du kombinerer Bali med drømmestrandene på de mindre øer Gili Trawangan. Du kan også tage på en af to rundrejser som kan sammenlignes med en opdagelsesrejse rundt på Bali med lokal guide, og på den måde få det optimale ud af din ferie på Bali.
Bali er nem at rejse rundt på, og grundet øens relativt beskedne størrelse, kan du komme vidt omkring på din ferie. Og det er der god grund til, for naturen på den 90 km lange og 140 km brede ø varierer meget fra den ene ende til den anden.
Balis drømmestrande
Strandene er et af Balis fineste adelsmærker, og de bedste finder du på syd- og vestkysten. Rejs med Bonus tilbyder hoteller på forskellige dele af Bali. Vi tilbyder hoteller på Candidasa, Sanur, Seminyak, Lovina, Tanjung Benoa, Jimbaran, Kubu og Gretek. Rejs med Bonus tilbyder hoteller på alle niveauer fra turistklasse til luksusklasse.
Du kan under hvert hotel se vores egen hotelklassifikation, den lokale hotelklassifikation og hvordan gæsterne bedømmer hotellerne via Trip Advisor.
Ud over strandene er Bali samtidig hjemsted for nogle meget flotte koralrev, så det er oplagt at prøve at dykke eller måske tage et dykkercertifikat under ferien. Har du ikke mod på dykning, får du også rigtig meget ud af bare at ligge i vandoverfladen og snorkle. Under vandet finder du en utrolig rigdom af eksotiske fisk og farvestrålende koraller.
Kokospalmerne har i øvrigt en helt særlig betydning: palmerne er livets træ for balineserne. De bruger alle dele af træet: stammen til byggemateriale, bladene til offergaver, blomsterknopperne til palmevinen tuak, kokosnøddernes skal til brændsel og det hvide indre til madlavning.
Ubud, på udflugt i Balis frodige natur
Oplev også den frodige natur midt på øen omkring byen Ubud. Ubud er kendt som centrum for kunstnere og kunsthåndværkere, og det er ikke svært at forstå, når man står midt i det bakkede, grønne landskab, omgivet af regnskov, grønne ris-terrasser og floder, som bare venter at blive udforsket, enten på mountainbikes, i båd eller på en rask vandretur.
Ubud ligger også tæt på de store vulkaner på øens nordside. Prøv en solopgangstur til vulkanen Mount Batur, hvor du fra kanten af krateret, kan se en fantastisk solopgang med udsigt over de spektakulære, bjergrige landskaber. Det er billigt at leje en bil med chauffør for en dag, og det er en oplevelse, der kan anbefales.
Ved Ubud Palace kan du hver aften overvære balinesisk dans, som tidligere var forbeholdt de kongelige at overvære. Overfor Ubud Palace ligger Ubud Art Market, og her er et stort udbud af små stande, der sælger lokalt håndværk.
Tre hindutempler danner også rammen om en af de mest besøgte seværdigheder i Ubud, Monkey Forest – og det skal tages bogstaveligt, da det bogstaveligt talt vrimler med aber i området. Så pas på solbriller og andre lette ting, da aberne er frække og elsker lidt bling-bling.
Umiddelbart 20 minutter syd for Ubud Palace finder du også de flotteste risterrasser på Bali, også kendt som Tegallanlang Rive Terrace, Området er et postkortmotiv værdigt, og har du de gode vandresko med, kan du selv vandre rundt i dette realtime postkort.
Trænger du til ro og fordybelse er Ubud det rigtige sted, at komme til. Du kan blandt andet besøge Yoga Band eller White Lotus Yoga & Meditation Centre, hvis du gerne vil dyrke yoga og meditation i skønne omgivelser. Din intellektuelle side kan du pleje i Ganesha Book Shop, som rummer et væld af litteratur og magasiner af asiatiske forfattere og tænkere.
Elephant Cave er en grotte der er udhugget og udsmykket med blandt andet flotte springvand og hellige bade, og som først er udgravet i de senere årtier. Stedet hedder også Goa Gajah, hvis du vil besøge det.
Og så kan Ubud faktisk også byde på en beach club uden en strand. Det er Jungle Fish Bali, der byder på cocktails i alle farver, lette retter og en swimmingpool med en fantastisk beliggenhed i regnskoven. Her kan du leje cabanas, hvis du har lyst at tilbringe en dag ved poolen og nyde synet af de grønne trætoppe. Jungle Fish Bali ligger kun 10 minutter nord for Ubud.
Gamle templer på Bali
Er du interesseret i Østens kultur og gamle tempelruiner, finder du også masser at gå på opdagelse i på Bali. Øen gemmer på mange af gamle hindu-templer, og nogle er nærmest helt gemt væk bag grønne frodige regnskovsplanter, der har fundet et permanent hjem på templerne. Besøg det ældgamle Ulu Watu-tempel fra det 11. århundrede, som ligger majestætisk placeret på toppen af en stejl skrænt ud mod havet. Her findes en formidabel udsigt over havet og klipperne.
Vælg dit hotel område på Bali:
Syd-Bali:
Seminyak – sydvest – Bali
Seminyak, hvor Rejs med Bonus har flere hoteller at vælge imellem, er det nye hotspot på Bali, der rummer de mest luksuriøse strandresorts, restauranter i verdensklasse med topkokke fra hele verden og flere shopping centre.
Og heller ikke om natten skal du mangle noget – Seminyak huser også en eksklusiv natklubscene.
Når ikke du ligger ved poolen eller den spektakulære strand og nyder en farverig drink, kan du eventuelt besøge Biasa Artspace, som er et galleri for moderne kunst i Seminyak. På første etage i galleriet, finder du også et udsøgt bibliotek med kunstbøger og magasiner af høj klasse.
Petitenget Temple er et århundrede år gammelt hindutempel, som nærmest er den eneste seværdighed i Seminyak, som vidner om områdets historie, da selve området er ganske nyudviklet og har haft fokus på luksussegmentet indenfor hoteller og restauranter.
Naturen omkring Seminyak, specielt strandene, og her er Echo Beach en af dem, som du bør besøge under opholdet. Stranden er kendt for det helt fantastiske lys, som falder over vandet i forbindelse med solnedgang. Derudover er stranden de erfarne surferes paradis på grund af nogle utroligt store bølger, og vi bør advare mod selv at tage et bræt med i bølgerne med mindre du er dreven surfer, da både strøm og bølger kræver sin mand. Men det bør ikke afholde dig fra at nyde aktiviteterne på bølgerne, som du kan nyde i sikkerhed fra en af de mange lækre seafood cafeer langs hele stranden.
Sanur – sydøst-Bali
Sanur er et utroligt børnevenligt område, der er centreret om den fem kilometer lange sandstrand. Langs stranden går en skøn promenade, som er som skabt til en cykeltur eller den daglige morgenløbetur.
Stranden er lavvandet og derfor perfekt til børnefamilier. Der findes også et væld af gode restauranter i byen, ligesom du kan gå på opdagelse i de mange butikker, der primært sælger produkter af lokal oprindelse. I det hele taget hersker der en afslappet stemning i Sanur.
Tre kilometer syd for Sanur ligger Turtle Conservation & Education Centre, som er et center for bevarelse af de fredede havskildpadder. Centeret er åbent for besøgende og her kan du se havskildpadder i alle aldre.
Som noget særligt, kan du også få guidede ture blandt eksotiske blomster i alle farver i Bali Orchid Garden, som også ligger i Sanur.
Tanjung Beona – sydøst – Bali
Halvøen Tanjung Beona var lige som mange andre strande på Bali en tidligere fiskerby. Med flotte hvide sandstrande og stille vand er det ideelt til en badetur og vandsportaktiviteter. Tanjung Beona har en af de bedste madlavningsskoler, som tilbyder balinesisk madlavningskurser med lokale friske varer fra det lokale marked. Tanjung Beona huser et par balinesisk templer samt et kinesisk tempel. Tanjung Benoa er kun 20 km væk fra lufthavnen.
Jimbaran – sydvest-Bali
Jimbaran strand og bugt tilbyder afsondrede områder, fredfyldte omgivelser og en del eksklusive hoteller. Bugten er kendt for de mange fiskerrestauranter og Balis største fiskemarked ved landsbyen Kedonganan. Oplev den smukke solnedgang fra Jimbaran Hills som også rummer blandt andet Uluwatu Temple med udsigt over havet fra toppen af Jimbaran Hills. Jimbaran tilbyder også masser af eksklusiv shopping såvel som et lokalt marked med folklore stemning.
ØST-BALI
Candidasa – øst-Bali
Her er der masser af stemning, oplevelser og hygge. Nyd stranden ved og omkring Candidasa. Oplev den ægte lokale fiskerbystemning, lokale landsbyer i nærheden med gamle balinesisk kultur, tag på vandreture og oplev romantiske solnedgange ved det bjerglandskab som er kendetegnet for Candidasa med Balis højeste bjerg og vulkan Agung. Besøg Balis ældste tempel Lempuyang Temple i 1175 meters højde, flotte seværdigheder som Candidasa Lotus Lagoon, Taman Ujung Water Palace og Tirta Gangga Water Gardens.
NORD-BALI
Lovina og Suksada – nord-Bali
Lovina:
Her er tempoet for alvor indstillet på afslapning, og her er stille og roligt døgnet rundt. Det er her, du kan læse bøger og magasiner på stranden i palmernes skygge uden afbrydelser, og sent på eftermiddagen se de lokale fiskere gøre deres både klar til nattens fiskeri. Stranden er otte kilometer lang og rummer hoteller og restauranter i alle prisklasser. Lovina er også kendt for deres helt særlige sorte sandstrande. Havet er roligt omkring Lovina, så det er også en familievenlig destination. Her kan du for alvor dyrke vandsport, som dykning og snorkling og se delfiner på havet
Fra Lovina er det også muligt at besøge buddisttemplet Banjar eller Brahma Vihara Avama, Balis største munkekloster.
Du kan også tage på udflugt til Balis kulturelle centrum, byen Ubud fra Lovina.
Suksada:
I bjergene i området Suksada bor du på hotel The Damai som er omgivet af stedsegrøn og eksotisk jungle. Der er ca. 7 km ned ad bjerget til Lovina Beach. Hotellet ligger omgivet af en grøn tropisk have. Her kan du slappe af med udsigt over bjergene, junglen og det balinesisk hav, nyde drinks i solnedgangen, få en massage i den lille spa, nyde en svømmetur i infinitypoolen og kaste dig ud i kulinariske lækkerier. Skønt hotel for par eller familier med større børn.
Mange af råvarerne i restauranten på The Damai er både lokale og økologiske og kommer fra hotellets egen have og eget dyrehold. Desuden får køkkenet masser af friskfangede fisk direkte fra stranden. Hotellet importerer de råvarer, man ikke selv kan skaffe. Gæsterne på The Damai kan spise veltilberedte retter fra hotellets internationale menukort eller opleve ægte, lokal kogekunst ved at vælge den balinesisk treretters menu, som skifter stort set hver dag.
Menjangan – vest-Bali
Er du efter rolige omgivelser og masser af natur oplevelser. I nærheden kan du besøge Vest-Balis Nationalpark på Menjangan Island. Øen kan nås med båd fra havnen ved Labuhan Lalang. Øen er kendt for rådyr, Javan Rusa, som de kaldes på det lokale sprog menjangan. Øen har også flotte koraler som gør det attraktiv at dykke og snorkle.
Kubu og Gretek – nordøst-Bali
Områderne er til dig, som ønsker total fred og ro. Vi tilbyder Hotel Alm Anda på Gretek og på Kubu, Hotel Siddhartha, som er relativt nybygget. Begge hoteller er egnet for dykkere og familier med interesse i dykning, da begge hoteller har eget dykkercenter. Fra Alm Anda er der 20 minutter til 1 time til de fleste dykkersteder. Hotel Siddhartha har sit eget husrev og et par vrag blandt de forskellige dykkersteder i nærheden.
Fleksible afrejsedatoer:
Vi tilbyder fleksible afrejsedatoer. Vi tilbyder daglige afgang på alle vores rejser. På et Bali hotelophold kan du selv bestemme længden af din rejser. Alle vores kombinationsrejser og rundrejser kan gennemføres ved minimum to deltagere, så du er ikke afhængig af store rejsegrupper. Uanset hvad du vælger, sørger vi for at danne rammen om en uforglemmelig ferie.
Tip: Når kongefamilien ikke selv skal bruge de mange værelser, der ligger som små huse omkring de indre gårde i Ubud Paladset, lejes de ud. Kik forbi og spørg, om der er et ledigt og få dig en helt anderledes oplevelse.
Gå ikke glip af: Solnedgangen som breder sig i technicolor på himlen bag Uluwatu. Templet ligger på den vestlige spids af Balis sydlige drypø på kanten af en stejl klippe, som havet buldrer ind mod hundrede meter nede. Slangen i paradis er de pågående aber, som hugger alt, hvad der blinker. Pas på dem.
Area
Get into detail with all local area’s of Bali
Områder
Vis kort
Weather
Dive into our weather stats to figure out what’s the best time to go for you
-
Dag
29°
-
Nat
27°
-
Sol
7 t/day
-
Vand
23°
-
Regn
6 dage
Her kan du se vejret, når du skal rejse til Bali på ferie. Vejret, klima og temperatur spiller selvfølgelig en rolle på din ferie, uanset om det gælder sol eller vandtemperatur. Se hvor varmt det er, når du skal rejse til Bali. Her er vejret måned for måned.
Gennemsnit | Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
30° | 30° | 30° | 30° | 30° | 29° | 28° | 29° | 28° | 29° | 30° | 29° |
|
27° | 26° | 26° | 26° | 27° | 27° | 26° | 26° | 26° | 27° | 27° | 26° |
|
8 t/dag | 9 t/dag | 8 t/dag | 8 t/dag | 9 t/dag | 8 t/dag | 8 t/dag | 9 t/dag | 8 t/dag | 10 t/dag | 10 t/dag | 9 t/dag |
|
25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° |
Aktuelle specialtilbud
Her er nogle gode tilbud til dig
Opdag mere
Gå på opdagelse på Bali og få endnu mere ud af din ferie