Mauritius
- Smukke sandstrande
- Oplagt til den særlige rejse
- Mulighed for aktiv ferie i den flotte og varierede natur
- Spændende kulturarv fra kolonitiden med et miks af europæisk, asiatisk og afrikansk
Vejret
Denne måned
-
Dag
26°
-
Nat
23°
Gennemsnit
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
28° | 29° | 28° | 27° | 26° | 23° | 23° | 23° | 24° | 26° | 26° | 28° |
|
25° | 25° | 25° | 24° | 22° | 21° | 20° | 20° | 21° | 22° | 22° | 25° |
- Om Mauritius
Mauritius er stedet for dig, der vil mere end at ligge på stranden. Trods sin ringe størrelse har Mauritius en række gode udflugtsmuligheder, masser af sportsaktiviteter og en forbløffende varieret natur, der foruden de mange grønne sukkerrørsmarker tæller forrevne bjerge, brusende vandfald, store grotter og stille floder.
Eksklusiv atmosfære på Mauritius
Mauritius er stedet, hvis du ønsker at lade dig forkæle og nyde en badeferie i eksklusive omgivelser. Hotellerne er generelt af høj standard, lokalbefolkningen er oprigtigt venlige og imødekommende, og du behøver ikke at bevæge dig ret langt væk fra hotellet for at opleve det ægte Mauritius.
Mauritius’ farverige cocktail
Den grønne ø er blot 60 km lang og 47 km bred, men trods beliggenheden ud for Afrikas østkyst er Mauritius mere europæisk end afrikansk, og levestandarden er forholdsvis høj. Befolkningen er sammensat af europæere, indere, kinesere og afrikanere. De har formået at kombinere de mange religiøse, sproglige, kulturelle og kulinariske forskelligheder til et tolerant og multikulturelt samfund.
Folk på Mauritius elsker fest, musik og dans og en udflugt til stranden. Alle deltager entusiastisk, uanset om det er kinesisk nytår, afslutning på ramadanen, hinduernes ildfest eller julen, der fejres.
Aktiviteter på Mauritius
Mauritius byder på talrige aktivitetsmuligheder. På de fleste hoteller kan man gratis benytte windsurf-brætter, vandski, snorkeludstyr, havkajakker og sejlbåde.
Får du nok af vand, sand og sol, er der masser af udflugtsmuligheder. Besøg det farverige marked og den travle havnefront i hovedstaden Port Louis eller frilandsmuseet og den imponerende smukke botaniske have uden for byen. Øen har også en nationalpark med mange sjældne fuglearter, aber og rådyr og eksotisk vegetation som vilde orkideer, ibenholt og eukalyptustræer.
Tag en vandretur i bjergene eller en fisketur på det åbne hav, hvor du kan prøve at fange store tunfisk, marlin eller sejlfisk. En helt anden fiskeoplevelse.
Er du golfspiller, kan du gå en runde på en af øens gode golfbaner, hvor den betagende natur, sandet og masser af vand smelter sammen og bliver en del af udfordringen.
Destinationer
Udforsk alle vores destinationer i Mauritius
Opdag mere
Gå på opdagelse på Mauritius og få endnu mere ud af din ferie