16 juni 2021

Rhodos – nord, syd øst eller vest?

by atlantisrejser
Læs denne artikel i
3 minutter
Inspiration
1,171 andre
Sharing is caring
Del med andre

Rhodos – nord, syd øst eller vest?

Med sine 1400 km² er Rhodos en af de større, græske øer. 

Med sine 1400 km² er Rhodos en af de større, græske øer. Både i forhold til natur, klima og befolkningstæthed er der stor forskel på, hvor på øen du vælger at holde din ferie. Her er en oversigt, der kan inspirere dig til at vælge det helt rigtige feriested for dig.

På den nordvestlige kyst finder du flere af de mest populære feriebyer bl.a. Ixia og Ialyssos samt den vestlige side af Rhodos by. Dette område af øen er forholdsvis tæt befolket – både af turister og lokale. Her blæser det ofte, hvilket værdsættes af nogle – særligt i de varmest sommermåneder. Strandene på øens vestkyst består overvejende af sten, der er som regel bølger, og der bliver hurtigt dybt.

Den midterste og sydlige del af vestkysten er til gengæld langt mere uberørt. Jo længere syd for lufthavnen du kommer, jo mere vild og uberørt bliver naturen. Det er også på denne strækning, du blandt andet passerer Ataviros, der med sine 1215 meter er øens højeste bjerg.

Den nordøstlige side af Rhodos

Den nordøstlige side af øen starter med østsiden af Rhodos by efterfulgt af områder som Kalithea og Faliraki. I dette område bor der både mange lokale og mange turister, blandt andet fordi øens største hoteller ligger i Faliraki. I modsætning til den vestlige del så blæser det næsten aldrig på østkysten. Det betyder selvfølgelig, at temperaturen føles højere, hvilket dog kan være en fordel, særligt i ydersæsonen og om aftenen.

Strandene på østkysten består oftest af sand, i nogle tilfælde dog af småsten. Der er sjældent bølger, og på mange af strandene skal du langt ud, før det bliver dybt. Derfor er østkystens badestrande generelt børnevenlige.

Den uberørte østkyst

Som det også er tilfældet på vestkysten, er østkysten mere og mere uberørt, jo længere sydpå man kommer. Samtidig bliver naturen mere vild og bjergrig. Syd for østkystens ikoniske vartegn, Lindos, bor der kun få lokale, og turistområderne er relativt små og rolige. Det gælder for eksempel Pefkos, Lardos og Kiotari og i særlig grad Gennadi. Samtidig er der ikke så meget trafik på vejene, hvilket er en stor fordel for dig, der gerne vil udforske øen på to hjul.

På midten af øen, særligt den sydlige del, er der mange små landsbyer, hvoraf mange virkeligt er et besøg værd. Midt på øens sydlige del finder du mange steder helt uberørt natur, hvilket giver mulighed for vandreture og hiking i topklasse.

Also interesting

Huset i Cairo

juni 16th 2021

Områder i New York

juni 16th 2021