Krabi
- De ikoniske kalkstensøer i området ud for kysten
- Masser af liv og stemning med lokale boder, restauranter og butikker
- Smukke sandstrande i kilometervis
- Krabi
- Inspiration
Krabi
Krabi er med dens smukke turkise laguner ved kalkstensøerne og de kridhvide strande, det som de fleste forbinder med den perfekte strandferie i Thailand. Krabi er et større område i Thailand, men det er badebyen Ao Nang, som ligger direkte ud til Phang Nga-bugten, som de fleste gæster og forbinder med Krabi.
Langs Nang-stranden ligger hoteller, restauranter og forretninger. På stranden ligger også long-tail bådene tæt og venter på at sejle besøgende ud til kalkstensøerne i bugten, hvor de virkelige flotte strande er.
Dykning omkring Koh Poda
Og har du mod på at tage dykkercertifikat, har du fantastiske muligheder for at gøre det her. Der er masser af gode steder at dykke omkring øen Koh Poda. Her kan du se mange forskellige fiskearter, bl.a. barracudaer, snappere, søheste og klovnefisk. Og måske du er heldig at se de meterlange zebrahajer ligge på sandbunden. Du behøver ikke være dykker for at få glæde af den magiske verden under havet. Med snorkelmasken på venter her også store oplevelser. Anemone Reef og Shark Point er to gode snorkel spots.
Udforsk Phang Nga bugten
Brug en dag på at udforske skærgården i Phang Nga bugten. Hop ombord på en longtailbåd og sejl ud i et smukt sceneri, der byder på et varierende og meget betagende landskab. I bugten ud for Krabi ligger der godt 130 små øer. Du sejler forbi klippeformationer af kalksten, store grotter og små, smalle øer, der majestætisk rejser sig op ad vandet. Du sejler i et roligt tempo, så du har tid til at nyde den fabelagtige natur. På de fleste ture er der indlagt to til tre ø-besøg, så du kan udforske øerne nærmere. Mange både stopper på Koh Ping Gan, der også er kendt som James Bonds ø. Manden med den gyldne pistol, med Roger Moore som Bond, er bl.a. optaget her.
Ao Nang attraktioner
I Ao Nang finder du en af Krabis mest populære attraktioner. Det er det buddhistiske tempel, Tiger Cave (Wat Tham Sua). Navnet stammer aftryk i klippen, der angiveligt ligner poteaftryk fra en tiger. Templet ligger smukt placeret på toppen af et lille bjerg. Bemærk dog, at turen op ad bjerget er anstrengende. Over 1200 meget stejle trin skal du forcere for at komme helt op på toppen. På din vej kan du møde masser af aber, så hold på hat og solbriller. Når du har klaret turen, bliver du belønnet med en fantastisk udsigt ud over hele området. Øverst oppe kan du bl.a. se en gylden Buddha-statue, der skuer ud over det smukke frodige område.
Khao Sok er en af de ældste regnskove i hele verden. Naturparken her er en sjælden mulighed for at stå midt i en mageløs natur. Her er der kalkstensklipper, store floder, rislende vandfald, frodig og tæt regnskov, gigantiske træer, meterlange lianer og talrige blomster, palmer og buske. Ledsaget af erfarne guider kan du f.eks. se hundredvis af forskellige orkidéer. I junglens vildnis kan du opleve asiatiske bøfler, gibbonaber, tapirer, næsehornsfugle, langhalede makak-aber og vilde elefanter. Parken er også hjem for over 300 forskellige slags fugle. Nationalparken ligger små 200 kilometer fra Krabi, men den er alle kilometerne værd. Parken kan opleves på en heldagstur, men det er også muligt, at overnatte i parken i luksuriøse telte.
Lær at lave autentisk thai-mad
Lær at lave autentisk thailandsk mad af erfarne kokke på Krabi Cookery School. En af hemmelighederne bag thailandsk madlavning er netop brugen af krydderier, som hvidløg, chili, citrongræs og koriander. Udover at få indsigt i den vigtige balance mellem de forskellige smage, bliver du undervist i forskellige teknikker. Og så skal hele herligheden jo spises bagefter.
Gå ikke glip af: Morgenmarkedet i Krabi, fra daggry til omkring kl. 10, i den nyligt renoverede Maharaj markedsbygning. Det siges at være det største marked i Sydthailand, og her er både friske fisk, grøntager og dagligvarer. Hver weekend er der nattemarked i byen. Gaden bag Vouge-forretningen, Maharat Soi 8, omdannes til gågade. Her er boder med ting og sager, masser af gadekøkkener og underholdning hver fredag-søndag fra kl. 17 til 22.
Ferievejret: Temperaturen ligger året rundt mellem 22 og 34 grader. Varmest i marts-april inden regnsæson maj-oktober, hvor der er jævnlige byger. Mest regn i september og oktober og mindst i januar og februar.
Gå ikke glip af: Morgenmarkedet i Krabi, fra daggry til omkring kl. 10, i den nyligt renoverede Maharaj markedsbygning. Det siges at være det største marked i Sydthailand, og her er både friske fisk, grøntager og dagligvarer. Hver weekend er der nattemarked i byen. Gaden bag Vouge-forretningen, Maharat Soi 8, omdannes til gågade. Her er boder med ting og sager, masser af gadekøkkener og underholdning hver fredag-søndag fra kl. 17 til 22.
Vejret i Krabi
-
Dag
30°
-
Nat
27°
-
Sol
8 t/day
-
Vand
23°
-
Regn
7 dage
Her kan du se vejret, når du skal rejse til Thailand på ferie. Vejret, klima og temperatur spiller selvfølgelig en rolle på din ferie, uanset om det gælder sol eller vandtemperatur. Se hvor varmt det er, når du skal rejse til Krabi. Her er vejret måned for måned.
Gennemsnit | Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
31° | 32° | 33° | 33° | 31° | 30° | 30° | 31° | 29° | 29° | 30° | 29° |
|
25° | 25° | 27° | 27° | 28° | 28° | 27° | 27° | 27° | 26° | 26° | 25° |
|
12 t/dag | 11 t/dag | 12 t/dag | 10 t/dag | 9 t/dag | 8 t/dag | 9 t/dag | 10 t/dag | 8 t/dag | 8 t/dag | 9 t/dag | 9 t/dag |
|
25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° | 25° |
Hoteller i Krabi
Vores udvalgte hoteller i Krabi. Søg efter flere muligheder i søgefeltet
Opdag mere
Gå på opdagelse i Krabi og få endnu mere ud af din ferie