Belek
- Golfbaner i verdensklasse
- Store hoteller med god standard
- Oplevelser i nærområdet
- Solsikker sommerdestination med dejlig sandstrand
- Belek
- Inspiration
Oplev Tyrkiets mest eksklusive ferieområde
Smukke, gyldne sandstrande, golf i verdensklasse og masser af luksuriøse hoteller. Alt dette møder du i Belek, hvor du har alle muligheder for at nyde det søde liv.
Belek ligger smukt placeret ved Middelhavskysten, cirka 30 km øst for byen Antalya, og har opnået status som Tyrkiets mest eksklusive ferieområde, hvor livsnydelsen er i centrum. Beleks smukke strande er ikke kun attraktive for badegæster, men også for et omfattende dyreliv, og området er især kendt for sine havskildpadder, som hvert år yngler på strandene i Belek.
Tee-time i verdensklasse
Tyrkiets bedste golfbaner finder du på Gloria Golf Resort, som også er et af de bedste hoteller i området. Langt de fleste hoteller i Belek er store resorts, som byder på så mange aktiviteter og restauranter, at man næsten er fristet til at tilbringe hele ferien på resortet.
Historiske områder
Belek byder også på andre oplevelser end golf, strandliv og luksushoteller. Lige uden for døren finder du flere spektakulære beviser på det gamle Romerriges magt og sans for storslået arkitektur. I de nærliggende områder Aspendos og Perge kan du bl.a. besøge et utroligt velbevaret amfiteater og se resterne af de opfindsomme viadukter, som i sin tid sørgede for drikkevand til området.
Smukke, gyldne sandstrande, golf i verdensklasse og masser af luksuriøse hoteller. Alt dette møder du i Belek, hvor du har alle muligheder for at nyde det søde liv.
Rejser til Belek - direkte fly hver fredag sommeren over
Her er vores udvalgte hoteller til Belek med direkte fly henover sommeren fra København - søg efter andre muligheder i søgefeltet