Beduinaften med middag

På denne udflugt kører vi ud i ørkenen, et stykke uden for Sharm el Sheikh, hvor beduiner venter med deres kameler. De tager os på en ridetur gennem ørkenen, og vi ender ved en teltlejr, hvor vi spiser middag siddende på tæpper i sandet.  En sjov og hyggelig udflugt velegnet for både børn og voksne.

Det er både sjovt og betagende at opleve det spændende ørkenlandskab fra toppen af ‘ørkenens skib’ – kamelen. Ikke mindst at se hvordan de forrevne bjerge, klipperne og det golde ørkenlandskab skifter farve i solnedgangens skær.

Efter en god halv times ridetur stiger vi af kamelerne ved beduinernes telt. Mens mørket sænker sig, og stjernerne titter frem på den kulsorte himmel, nyder vi en kop te, friskbagt brød og det måltid, beduinerne tilbereder.

For de, der ikke er vilde med kamelridt eller for familier med helt små børn, er der dog mulighed for at køre med bus til teltlejren, hvor vi spiser aftensmaden.

Middagen indtages på traditionel beduinvis – siddende på kulørte tæpper i sandet. Til middagen serveres sodavand og vand, der er inkluderet i prisen. Der serveres ikke øl, vin eller alkohol.

Efter maden er der mulighed for at få sig en svingom, når beduinerne spiller et par traditionelle musiknumre på deres ofte hjemmegjorte instrumenter.

En del af udflugten er også blot at læne sig tilbage og nyde den klare stjernehimmel og ørkenens stilhed. Herude kan man virkelig fornemme ørkenens storhed og den ro, der er så karakteristisk for beduinerne.

Der er også mulighed for at prøve at ryge shisha – den traditionelle, boblende vandpibe med den velduftende frugttobak.

Vi er tilbage i Sharm el Sheikh tidligt på aftenen.

Information

Pris pr. voksen: DKK 300,-

Pris pr. barn (6-11 år): DKK 150,-

Pris pr. barn (0-5 år): Gratis
Bemærk der skal betales børnepris, hvis et barn på 5 år, vil ridde på kamel.

Mødested: Afhentning på dit hotel

Varighed: ca. 6 timer

Start: fra kl. ca. 14.00

Sprog: Dansk

Andet: Det er ikke tilladt for børn under fire år at ride på kamel. Husk lange bukser, en varm trøje og evt. drikkepenge til kamelføreren. (ca. 10 LE);

Bemærk venligst, at der kræves min. 4 tilmeldte, for at turen kan gennemføres.

Hvad er inkluderet?: Transport, guideservice, middag hos beduinerne.

Find hoteller i Egypten her

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Det travleste tidspunkt i luftrummet er fredage fra 14-16 i Juli og August, hvor der er over 16.000 fly i luften samtidig

Vent venligst

Din anmodning behandles...