Ekstraudflugter på Nilkrydstogt

Vestbredden II – Dronningernes dal

På denne udflugt ser vi flere af de imponerende seværdigheder på vestbredden af Nilen ved Luxor. Vi besøger det enorme dødetempel, der blev opført for farao Ramses III. Templet hører i dag til et af de største i Egypten, og så er det samtidig så velbevaret, at du mange steder stadig kan se rester af de farver, der i oldtiden har prydet alle vægge, søjler og indgangsporte i templet. Templets harem var måske det sted, nogle snedige haremskvinder planlagde et komplot mod farao – Ramses III havde under alle omstændigheder en besværlig regeringstid. Ikke blot måtte han kæmpe mod udefrakommende fjender, men også strejker blandt hans arbejdere i Deir el Medina (landsbyen, som du kan besøge på vores og onde haremskvinder måtte han som sagt kæmpe imod.

Vi besøger også nogle af de meget smukke grave, som embedsmændene ved faraos hof blev gravsatte i. Hele vestbredden er fyldt med grave, men det er kun nogle få af dem, der er så velbevarede at de kan besøges. De er så til gengæld meget smukke, og giver et rigtig godt indblik i traditionerne i det gamle Egypten. På udflugten besøger vi to til tre forskellige embedsmandsgrave.

Vi slutter med endnu flere grave i Dronningernes Dal. Her blev dronninger, prinser og prinsesser gravsat i den samme periode som Kongernes Dal var i brug til (fortrinsvis) faraonerne. Dalen rummer mange grave, men kun enkelte er åbne. De er dekorerede i fine, lyse pastelfarver og er små og overskuelige.

Svæv hen over monumenterne fra det gamle Egypten i en luftballon. 

Når man svæver hen over Nildalen i det første rosenrøde morgengry, mens tågen letter over de grønne marker, ser man

bogstaveligt talt monumenterne og landskabet fra en helt ny og betagende vinkel.

Lyd- og lysshow i Karnaktemplet

Mærk den magiske stemning i det store Karnaktempel når mørket falder på, når der blændes op for det flotte lyd- og lysshow i Karnaktemplet. Templet får en næsten magisk stemning og man ser de imponerende relieffer, som er næsten usynlige i dagslys.

Lyd- og lysshow i Philætemplet i Aswan

Når der blændes op for det flotte lyd- og lysshow i Philae-templet, får det gamle tempel en næsten magisk stemning. Desuden fremstår de smukke relieffer meget tydeligt – de er ellers næsten ikke til at få øje på i dagslys.
Ramses IIs imponerende klippetempler i Abu simbel.   

Ramses II var en af det gamle Egyptens mest kendte konger. Han herskede over et enormt rige, han regerede i mere end 60 år, og han blev mere end 80 år gammel – noget, der var lidt af en særsyn dengang. Ramses II var næsten som en gud. Han byggede store templer i hele Egypten, og selvom vi i dag kan se Ramses IIs statuer, templer og billeder mange steder, er det mest berømte bygningsværk fra hans hånd uden tvivl klippetemplerne i Abu Simbel.

Højdepunktet på egyptensrejsen

Her opførte Ramses et tempel til sin egen og en række af de vigtigste guders ære og et tempel til ære for gudinden Hathor og hans yndlingshustru, Nefertari. Disse fantastiske bygningsværker, der for mange besøgende er det absolutte højdepunkt på egyptensrejsen, ligger ca. 300 km syd for Aswan.

Templerne i sig selv er imponerende at skue, men endnu mere imponerende er det, at disse templer var blandt dem, der blev flyttet fra deres oprindelige placering og længere ind på land, da man i 1960’erne opførte den store dæmning i Aswan.

Felukkaen har sejlet på Nilen i århundreder. 

De store, hvide sejl smælder, når vinden tager fat i dem, og felukkaen skyder en god fart. I hvert fald så længe, der er vind i sejlene. Bogstavelig talt. Uden vind kan den smukke sejlbåd – felukkaen – nemlig ikke sejle.

Denne type sejlbåd har sejlet på Nilen i århundreder, og i dag hænder det, at felukkaen må få hjælp fra en motorbåd for at komme frem. Som regel skal der dog ikke mere end en let brise til at få båden til at glide raskt henover Nilens vande, sådan som man har gjort i århundreder i netop denne type sejlbåd.

I dag benytter både lokale og turister feluakken til kortere eller længere ture i de naturskønne områder i bl.a. Aswan og Luxor. Du kan komme med ud på en hyggelig sejltur på Nilen ved Aswan, hvor byen på den ene side og den gule ørken og de smukke granitøer til den anden side, danner de naturskønne kulisser.

 

Nubisk Landsby

Tag med på sejltur gennem et betagende smukt naturreservat med rig lejlighed til at se masser af fugle samt et besøg i en nubisk landsby, hvor du kan blive klogere på, hvordan Aswans oprindelige befolkning lever.

 

 

Information


Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/vhost/prod-atlantis/wp-content/themes/theme/single-udflugter.php on line 27

Find hoteller i Egypten her

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Bangkok er den mest besøgte by i verden. Hvert år besøger mere end 20 mio turister Bangkok

Vent venligst

Din anmodning behandles...