Sand og vand

Tag med på en udflugt, der byder på det bedste af to verdener, når vi tager på opdagelse i det fantastiske ørkenlandskab omkring Hurghada og bagefter dykker ned i det frodige marinliv ud for byens kyst. En spændende og alsidig udflugt både for børn og voksne.

Vi begynder dagen i jeep og kører off-road gennem det fascinerende ørkenlandskab, indtil vi befinder os dybt inde mellem bjergene, hvor vi kan beundre morgensolens stråler, der reflekteres i de mange forskellige mineraler og stenarter. Hvis vi er heldige, ser vi også luftspejlinger undervejs.

Vi tilbringer formiddagen i en beduinlejr, hvor vi får lov at se, hvordan det gamle nomadefolk bor i dag og har overlevet i århundreder i ørkenen ved hjælp af en brønd og deres husdyr. Her venter os også en flok kameler, og vi stiger højt til vejrs og rider ca. ti minutter, mens beduinerne viser os vej dybere ind i Østørkenen, hvor der hersker en rungende stilhed.

Efter turen på kamelerne fortsætter vi mod vores næste stop: Sharm el Naqa.

Sharm el Naqa betyder ”Kamelbugten”, og fordi stranden ikke er særlig besøgt, er koralrevene her særligt velbevarede. Det vrimler med Rødehavsvimpelfisk, papegøjefisk, picassofisk og ikke mindst ”Nemoer”: Rødehavsklovnfisken. Koralrevet ud for Sharm el Naqa er det absolut smukkeste, som Hurghada kan byde på.

Vi tilbringer nogle timer på stranden, hvor vi kan snorkle, soppe i vandkanten eller blot slappe af og nyde solen og freden.

Turen til Hurghada tilbagelægges i bus, og vi er tilbage sidst på eftermiddagen.

Information

Pris pr. voksen: DKK 525,-

Pris pr. barn (6-11 år): DKK 300,-

Pris pr. barn (0-5 år): Gratis

Mødested: Afhentning på dit hotel

Varighed: ca. 7 timer

Start: ca. 08.30

Sprog: Dansk

Andet: Bemærk venligst, at der kræves min. 4 deltagere, for at udflugten kan gennemføres.

Hvad er inkluderet?: Transport, guideservice, udstyr, måltid, drikkevarer.

Find hoteller i Egypten her

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Det travleste tidspunkt i luftrummet er fredage fra 14-16 i juli og august, hvor der er over 16.000 fly i luften samtidigt.

Vent venligst

Din anmodning behandles...