Ostbredden: Karnak- og Luxortemplerne
Mere info
Østbredden af Nilen var i faraonisk tid de levendes land. Her boede farao og hele hans hof, og her lå byen Theben – og ikke mindst de mægtigste templer viet til guden Amon Ra.
Karnak-templet er verdens største og ældste tempelkompleks og noget af det ypperste inden for oldtidsarkitektur. Præget af en umådelig arkitektoniske snilde, imponerende ingeniørkundskab og stenhuggere og kunstnere med de mest forfinede teknikker.
Engang var Karnak-templet det vigtigste tempel i Egypten. Hjemsted for de mest magtfulde præster og centrum for både religion og administration i det egyptiske imperium. Den ældste del af Karnak-templet stammer fra år 2000 fvt. Men templet havde sin guldalder fra omkring 1450 år fvt.
Man forundres og aner en flig af den stærke tro, der påbød oldtidens egyptere at opføre enorme templer med slanke obelisker, endeløse alléer af sfinxer, gigantstatuer, enorme pyloner og sågar en hellig sø viet til guderne.
I Karnak er hver kvadratmeter dækket med hieroglyffer og billeder, der opremser myter og historie fra det liv, der udspillede sig her for mange tusinde år siden.
Turen går også til det mindre og mere overskuelige Luxor-tempel. Her er kæmpestatuer af Ramses II, relieffer fra fester i templet, en nøje opremsning af de daglige ofringer til guderne, romerske fresker og både en moske og resterne af en kirke af langt yngre dato.
Mellem de to tempelbesøg stopper vi ved et papyrusinstitut for at se, hvordan de gamle egyptere lavede verdens første papir af papyrusplanten.
Find den rigtige pakke til din ferie
Ostbredden: Karnak- og Luxortemplerne
2000 års historie på en formiddag i de imponerende templer.
Child (0-5 years) 0,- DKK
Child (6-11 years) 190,- DKK
Adult 340,- DKK
Godt at vide
Pris pr. voksen DKK 340
Pris pr. barn (6-11 år) DKK 190
Pris pr. barn (0-5 år) Gratis
Mødested Afhentning på dit hotel.
Sprog Engelsk
Andet Husk gode sko, solhat og vand. Eventuelle drikkepenge til chauffør og lokalguide er ikke inkluderet.
Hvad er inkluderet Transport, guideservice, entréer.
Vælg interesse og find flere udflugter