Vestbredden II

På denne udflugt ser vi flere af de imponerende seværdigheder på vestbredden af Nilen ved Luxor. Vi besøger det enorme dødetempel, der blev opført for farao Ramses III. Templet hører i dag til et af de største i Egypten, og så er det samtidig så velbevaret, at du mange steder stadig kan se rester af de farver, der i oldtiden har prydet alle vægge, søjler og indgangsporte i templet. Templets harem var måske det sted, nogle snedige haremskvinder planlagde et komplot mod farao – Ramses III havde under alle omstændigheder en besværlig regeringstid. Ikke blot måtte han kæmpe mod udefrakommende fjender, men også strejker blandt hans arbejdere i Deir el Medina (landsbyen, som du kan besøge på vores udflugt Vestbredden I) og onde haremskvinder måtte han som sagt kæmpe imod.

 

Vi besøger også nogle af de meget smukke grave, som embedsmændene ved faraos hof blev gravsatte i. Hele vestbredden er fyldt med grave, men det er kun nogle få af dem, der er så velbevarede at de kan besøges. De er så til gengæld meget smukke, og giver et rigtig godt indblik i traditionerne i det gamle Egypten. På udflugten besøger vi to til tre forskellige embedsmandsgrave.

 

Vi slutter med endnu flere grave i Dronningernes Dal. Her blev dronninger, prinser og prinsesser gravsat i den samme periode som Kongernes Dal var i brug til (fortrinsvis) faraonerne. Dalen rummer mange grave, men kun enkelte er åbne. De er dekorerede i fine, lyse pastelfarver og er små og overskuelige.

Information

Pris pr. voksen: DKK 375,-

Pris pr. barn (6-11 år): DKK 225,-

Pris pr. barn (0-5 år): Gratis

Mødested: Afhentning på dit hotel.

Sprog: Udflugten gennemføres med dansk eller engelsk guide

Andet: Medbring vand og vær opmærksom på, at der er meget varmt ved seværdighederne på vestbredden, selv om vinteren og selv tidligt om morgenen. Der vil undervejs på turen eventuelt være et stop ved et papyrusinstitut eller lignende.
Eventuelle drikkepenge til chauffør og lokalguide er ikke inkluderet.

Hvad er inkluderet?: Transport, guideservice

Find hoteller i Egypten her

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Lufthansa er verdens største indkøber af kaviar med et indkøb på over 10 tons per år

Vent venligst

Din anmodning behandles...