05 september 2021

Velkommen til det nye Atlantis

by peam
Læs denne artikel i
5 minutter
Inspiration
1,875 andre
Sharing is caring
Del med andre

Nu kan vi præsentere det nye danske rejsebureau Atlantis, der er ejet i fællesskab af ejerkredsen bag det danske, familieejede flyselskab DAT og det tidligere Atlantis Rejser.

Atlantis trækker på flere end 25 års erfaring på det danske rejsemarked som både rejseudbyder og flyselskab. Det tidligere Atlantis Rejser blev etableret i 1994 og blev siden meget populært med flere forbrugerpriser i bagagen. DAT flyver hvert år med 1 million passagerer og har en flåde, der består af mange forskellige typer passagerfly.

Erfaring, kompetence og et højt serviceniveau er kerneværdier for Atlantis. Blandt andet vil Atlantis tilbyde sine gæster at flyve som en VIP på udvalgte ruter med ekstra lækre comfort-sæder og specialmenu på flyvningen.

”Sammen med DAT vil vi nu kunne tilbyde gæster langt flere muligheder med gode afgange til populære destinationer, samtidig med at vi holder fast i en god kvalitet på rejsen og et øget fokus på høj service.” Pernille Ammitzbøll, kommunikationschef, Atlantis.

Atlantis vil tilbyde populære rejser til velkendte destinationer som Sharm el Sheikh og Hurghada langs Rødehavet. Derudover vil man i højsæsoner kunne tilbyde rutefly på udvalgte destinationer. Det vil også være muligt at sammensætte individuelle rejser med rutefly hos Atlantis.

Atlantis vil i første omgang flyve fra Københavns Lufthavn, men planlægger at flyve fra Aarhus Airport allerede i løbet af i år.

”DAT står allerede på en bred og solid platform med ben i flere dele af flybranchen, og rejsebranchen er endnu et spændende ben for os at udbygge med.” Jesper Rungholm, direktør DAT.

Direktør i DAT, Jesper Rungholm, forklarer hvorfor, Atlantis var det oplagte valg for DAT. Jesper Rungholm, der også er en erfaren pilot, vil selv flyve ruten København-Hurghada d. 17. oktober 2021. Flyet er af typen MD. MD’eren har været med Jesper Rungholm på mange spændende ture i verden, og er kendt som foldboldens foretrukne flyvemaskine. Undervejs på flyvningen vil Jesper Rungholm svare på spørgsmål fra gæsterne ombord.

Also interesting