- Atlantis Rejser
- Vigtig praktisk information
- Bestilling af rejse ››
- Afbestillingsbeskyttelse
Afbestillingsbeskyttelse
Afbestillingsbeskyttelse er for dig, som ønsker beskyttelse, der dækker i tilfælde af akutte hændelser, pludselig opstået sygdom eller dødsfald i nærmeste familie.
Afbestillingsbeskyttelsen dækker:
- Rejsens fulde indbetalte beløb refunderet til dig ved opstået sygdom hos dig selv, dine medrejsende eller nærmeste pårørende (bortset fra præmien for afbestillingsbeskyttelsen).
- Rejsens fulde indbetalte beløb refunderet til dig ved dødsfald i nærmeste familie* (bortset fra præmien for afbestillingsbeskyttelsen).
- Akutte hændelser, herunder stor brand, indbrud eller større vandskader i hjemmet.
*Nærmeste familie betegnes som: forældre, søskende, børn, samlevende eller ægtefælle.
Vigtigt at vide om Afbestillingsbeskyttelse:
- Afbestillingsgrunden skal kunne dokumenteres med erklæring fra uvildig læge og/eller gældende myndighed alt efter årsagen til afbestillingen af rejsen.
- Afbestillingsbeskyttelsen skal være købt og betalt ved bestilling af den rejse, som afbestillingsbeskyttelsen skal omfatte eller senest ved indbetaling af rejsens depositum. Den kan ikke tilkøbes efterfølgende.
- Præmien for afbestillingsforsikring refunderes ikke i tilfælde af afbestilling eller aflysning af rejsen pga. uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, da denne dækning er en særskilt aftale, der allerede træder i kraft ved købet af pakkerejsen.
Køber du din afbestillingsbeskyttelse direkte i bookingprocessen på www.atlantisrejser.dk, vil du, ved tilvalg af beskyttelsen, automatisk tegne en afbestillingsbeskyttelse, der gælder for den rejse, du er ved at booke, og som dækker i tilfælde af akut opstået sygdom eller død i nærmeste familie samt de nævnte akutte hændelser. Ved tvivl om definition af en specifik akut hændelse, vurderes denne af Atlantis Rejser med udgangspunkt i den fremsendte dokumentation. Bemærk, at ovenstående er særlige betingelser der gælder for den afbestillingsbeskyttelse, du tegner direkte i bookingprocessen på www.atlantisrejser.dk, ligesom at prisen er fastsat på forhånd.