Håndbagage

På vores rejser er det flyselskabernes individuelle regler for, hvor meget håndbagage du må medbringe, der er gældende. Følg bagageinfo-linket, som i bookingsystemet vises i oversigten, ud for dit valgte fly. I nogle tilfælde angiver flyselskaberne kun information om håndbagage på flybilletten.

Når du flyver, skal følgende pakkes som håndbagage: Penge og andre værdifulde papirer/genstande, værdifulde dokumenter, smykker, genstande af guld, sølv eller platin samt perler og ædelstene, ure, computere, mobiltelefoner, nøgler og kameraer, tændstikker, lightere og e-cigaretter, medicin, flasker og andre skrøbelige genstande og madvarer.

E-cigaretter er ikke tilladt i den check-in-bagage ombord på flyet. Ønsker du at medbringe e-cigaret(ter) på rejsen, skal den/de i stedet opbevares i håndbagagen.

Vandpiber og lignende souvenirs skal pakkes i bagagen – ikke i håndbagagen. Vi gør opmærksom på, at flyselskabet ikke erstatter værdigenstande i forbindelse med bortkomst eller beskadigelse.

Bagage, som checkes ind, skal være pakket forsvarligt af hensyn til håndteringen i lufthavnen samt under transporten i flyets lastrum.

Barnevogne bliver let beskadigede og skal derfor emballeres for at kunne tåle transporten. Afmonter evt. hjul og andet, som let bliver beskadiget. Det er muligt at købe specielle barnevognsposer i lufthavnen.

Læs for god ordens skyld din forsikringspolice omkring skadet eller bortkommet bagage, da flyselskabets erstatningsansvar er begrænset.

Barnevogn/klapvogn

De helt små paraplyklapvogne kan du oftest tage med helt op til indgangen til flyet, hvor du afleverer den til personalet om bord. Du får den igen ved ankomst. En større klapvogn eller barnevogn skal checkes ind som almindelig bagage, og afleveres ved ”Stor bagage/Odd size luggage”. Oftest koster det ingenting at checke den ind.

Vi anbefaler vores gæster der rejser med klapvogn/barnevogn, at anvende Airshells, eller lignende, for at mindske risikoen for skader på klapvogn eller barnevogn. Bemærk at det hos mange flyselskaber er et krav at anvende Airshells eller lignende, for at kunne kræve erstatning ved en eventuel skade.

Special bagage herunder golfbag og andet sportsudstyr

Hvis du ønsker at medbringe special bagage på din rejse, henviser vi til det enkelte flyselskabs hjemmeside, hvor du kan finder information om special bagage, herunder vægt og størrelse.

Skadet/bortkommet bagage

For at du kan få erstatning, hvis din bagage ved ankomst er skadet eller bortkommet, skal du anmelde dette med det samme i lufthavnen og få udstedt en PIR-rapport. Det er meget vigtigt, at dette gøres, før du forlader ankomsthallen, da det ikke er muligt at få lavet rapporten efterfølgende. Uden PIR-rapport kan du ikke rejse krav om erstatning.

Forsinket bagage

Du vil blive informeret om enhver kendt forsinkelse eller skade på din bagage. Bortkommet bagage vil normalt blive lokaliseret inden for 24 timer eller mindre.

For information om andre spørgsmål vedrørende bagageservice kontakt venligst ankomstservice i lufthavnen.

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Verdens korteste flyvetur er mellem Westray and Papa Westray i Skotland. Turen tager 47 sekunder

Vent venligst

Din anmodning behandles...