Kundeservice

Oplever du forhold på din rejse, der ikke lever op til din forventning, beder vi dig om, at du hurtigst muligt kontakter Atlantis Rejsers personale på destinationen eller vores nødtelefon i Danmark. Hvis du venter med at reklamere, til du er kommet hjem, har vi desværre ingen mulighed for at afhjælpe fejl og mangler, ligesom du også mister retten til at påråbe dig disse. Hvis vi ikke kunne afhjælpe dine mangler undervejs på rejsen, skal du kontakte vores kundeserviceafdeling på kundeservice@atlantisrejser.dk. Henvendelser vedrørende rejsebeviser, betaling, ændringer, priser eller bestilling bedes stillet på telefon 70 22 48 40  eller på mail@atlantisrejser.dk og vil ikke blive besvaret ved henvendelse til kundeservice.

For at vi kan behandle din henvendelse så hurtigt som muligt, skal henvendelsen indeholde dit billet/bookingnummer, skriftlig redegørelse af reklamationen samt en beskrivelse af de tiltag, der er gjort på rejsemålet for at afhælpe situationen. Kundeservice undersøger sagen med alle relevante parter, herunder eventuelt destinationspersonale og/eller andre involverede parter.

I reklamationssager følger Atlantis Rejser altid gældende lovgivning og praksis på området. Hvis du ikke er enig i vores afgørelse, har du mulighed for at indbringe sagen hos Pakkerejse-Ankenævnet, Røjelskær 11, 3. sal, 2840 Holte, www.pakkerejseankenaevnet.dk, hvis din reklamation drejer sig om en pakkerejse (dvs. fly og hotel købt sammen). Drejer sagen sig om køb af kun flybillet, kan du evt. anke vores afgørelse til Forbrugerklagenævnet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.forbrug.dk

Du kan også vælge at bringe din reklamation videre til den europæiske platform for online tvistløsning på http://ec.europa.eu/consumers/odr/. Her skal du angive Atlantis Rejser e-mailadresse, kundeservice@atlantisrejser.dk.

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Boeing 747-flyene har på verdensplan tilbagelagt mere end 78 billioner kilometer, svarende til 101.500 ture til månen tur/retur

Vent venligst

Din anmodning behandles...