Fødevareallergi?

Er du laktose- eller glutenintolerant, har du mulighed for at bestille specialmåltid om bord på flyet hos langt de fleste flyselskaber.

Ferie i Egypten

Rejser du i Egypten, vil der aldrig automatisk være laktose- eller glutenfri alternativer på hotellerne, og der er normalt begrænsede muligheder for at arrangere specialkost på hotellet.

Hoteller af en højere standard er dog af og til behjælpelige med at opbevare særlige fødevarer for dig og tilberede eksempelvis glutenfri brød, hvis du selv medbringer mel hjemmefra. Kontakt os i god tid inden afrejse, så vi kan undersøge mulighederne for dig.

Restauranterne i feriebyerne i Egypten har normalt ikke laktose- og glutenfri alternativer på menuen. Husk at tale med personalet både på hotellet og på restauranter uden for hotellet om din allergi, så du undgår retter, der indeholder emner, som du ikke kan tåle.

Emiraterne

Rejser du i Emiraterne, er det de fleste steder tilstrækkeligt at gøre hotellet opmærksomt på din allergi og eventuelle særlige behov ved ankomst. Fortæl også personalet i restauranten om din allergi, så du er sikker på at undgå retter med emner, som du ikke kan tåle. Restauranterne uden for hotellerne i Emiraterne har normalt omfattende menukort, hvor du kan rådføre dig med tjeneren om, hvilke retter, du skal undgå i tilfælde af en allergisk reaktion.

Europa

Rejser du i Europa er det de fleste steder, tilstrækkeligt at gøre hotellet opmærksomt på din allergi og eventuelle særlige behov ved ankomst. Fortæl også personalet i restauranten om din allergi, så du er sikker på at undgå retter med emner, som du ikke kan tåle. Restauranterne uden for hotellerne i Europa har normalt omfattende menukort, hvor du kan rådføre dig med tjeneren om, hvilke retter, du skal undgå i tilfælde af en allergisk reaktion.

Sydøstasien

Rejser du i Asien, vil der som regel ikke automatisk være laktose- eller glutenfri alternativer på hotellerne. Nationale retter i Asien består dog ofte af grøntsager og kød, og vi anbefaler derfor, at du rådfører dig med tjeneren om, hvilke retter, du skal undgå i tilfælde af en allergisk reaktion.

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Bangkok er den mest besøgte by i verden. Hvert år besøger mere end 20 mio turister Bangkok

Vent venligst

Din anmodning behandles...