5. juni 2019af Aske Egeskov

Yalla, yalla – super safari!

En jeepsafari i Sharm el Sheikh rummer action, beduiner, kamelridt og dykning i særklasse – og du får samtidig set en lille bid af ørkenen.

”How many storks in Danmark?,” spørger Mohammed Basheer, chaufføren i vores jeep, samtidig med, at han skruer ned for en frygtelig Michael Jackson-imitation, som åbenbart er det helt store hit i Egypten for tiden.

”På en god sommer nok en håndfuld”, lyder de danske passagerers nølende svar, som måske oven i købet rummer en lille overdrivelse.

Mohammed bremser ned i kløften mellem de smukke, forvitrede bjerge i ørkenen lige udenfor Sharm el Sheikh og peger mod en bakketop nogle hundrede meter væk.

”Photo,” foreslår han.

Dusinvis af storke står side om side, og alene på den lille bjergkam er der formodentligt flere storke, end der har besøgt Danmark i adskillige årtier.

De er på vej op mod sommeren i Europa, forklarer Mohammed. Vi kan ikke stå ud her, så vi zoomer alt det, vi kan, og indfanger et lille udsnit af de mange hvilende fugle.

Med de sædvanlige 7-8 år mellem et ordentligt regnskyl er bevoksningen i ørkenen yderst diskret, men mange steder er der alligevel nogle små grønne vækster. Mohammed plukker en lille, tæt plante, og inde i bilen sætter han den op under næsen for at demonstrere hensigten.

En kraftig duft af mynte breder sig i kabinen.

”Egyptian wunderbaum,” griner han.

Rocky road

Vi er på vej mod Dahab i Aquaba-bugten i en lukket Toyota-firhjulstrækker. Ikke ad hovedvejen. Næh, vi er i den grad taget off road.

Der er ingen sæder, men to rækker bænke i bilens sider. Seks jeeps følges ad. I vores sidder vi otte mand over for hinanden.

Atlantis Rejsers guide, Lisa, forklarede på tankstationen i Sharm el Sheikh, hvor alle gæster mødtes efter afhentning på hotellerne, at vi som passagerer selv har stor indflydelse på hastigheden.

Således kan vi få chaufføren til at sætte farten op ved at råbe ”yalla, yalla.” Og vil vi køre ræs, skal vi bare råbe ”yalla, yalla, super safari.” Bliver det for meget, kan vi råbe ”sveja”, og chaufføren vil lette foden fra speederen.

Gennemsnitsalderen i denne jeep er relativt lav, og ungdommeligt overmod får straks ørkenturen til at udvikle sig til en supersafari.

En stor støvsky rejser sig bag os, og chaufførerne, som nu kører om kap, vælger af samme grund forskellige ruter gennem kløften.

Speedometernålen sniger sig op på 80 kilometer i timen, og de unge bemærker med tilfredshed, at Mohammed er gjort af det stof, vindere er lavet af.

Alle de andre jeeps har fået baghjul.

Besøg på beduinernes gravplads

Vi er fremme ved turens første stop. En gravplads for beduiner.

Der bor anslået 25.000-50.000 beduiner i det store ørkenområde mellem den halvø Sharm el Sheikh ligger på og hovedlandet Egypten, og på turen passerer vi flere stammer, som bor i primitive huse – ofte med geder og andre husdyr rendende frit omkring. Dog ikke kamelerne, som der er mere styr på, da de er ret kostbare.

Musaina-stammen, som denne gravplads tilhører, tæller omkring 5.000 personer. Stammen begraver sine døde i denne lille høj i fire-fem år, mens der sørges. Når sørgeperioden er slut, bliver de døde flyttet til en massegrav.

Nærmest ud af ingenting dukker børn og voksne fra Musaina-stammen op for at sælge hjemmelavede smykker.

Vi køber lidt for at støtte dem og i tilgift serverer de glohed myntete for os.

Efter yderligere en halv times ræs når vi tilbage til hovedvejen og fortsætter mod Dahab, hvor vi gør holdt ved Black Rock Dive Center.

Her kan du leje snorkeludstyr, hvis du ikke selv har noget. Da denne tur foregår i vinterperioden, hvor vandet er godt 20 grader, vælger mange desuden at leje en våddragt, fordi vi senere skal på såkaldt drift snorkling – en 30-45 minutter lang snorkeltur med strømmen ved det legendariske dykkersted, ’The Blue Hole’.

I første omgang skal vi dog ride på kameler. Siddende på ”ørkenens skib” vugger vi et par kilometer langs Det Røde Hav.

Snorkling i ‘The Blue Hole’

Fra en bakke lige før centret får vi den idéelle ankomst med en perfekt oversigt over området. Mens vandet nærmest er lyst grønligt langs stranden, er det dybblå i en cirkel med en diameter på omkring 50 meter. Derinde skal vi snorkle.

Vel fremme skiftes der til badetøj og snærende våddragter, og hele holdet går ud på revet langs en klippe med mindetavler for de dykkere, som i tidens løb har mistet livet i det 120 meter dybe blå hul.

Det helt specielle dyk med tunneler gennem revet inde fra tragten og ud i havet betragtes som en slags manddomsprøve og tiltrækker dykkere fra hele verden.

I 56 meters dybde findes en 26 meter lang snæver tunnel, kendt som ’The Arch’ – på dansk ’Buen’ – som på grund af svære vinkler og strømforhold er en særlig udfordring.

Ikke alle er lige forsigtige og erfarne, og i gennemsnit mister en dykker livet her hver anden måned, fortæller dykkerinstruktøren, tyske Renate Immler fra Black Rock Dive Center.

”De dør af forskellige årsager, men det er ofte deres egen fejl. Nogen har et forkert miks af oxygen og nitrogen, andre overvurderer egne evner. Det er meget ubehageligt at ligge i 20 meters dybde og se en dykker i problemer længere nede, uden at du kan komme derned og hjælpe, for så sætter man selv livet på spil,” fortæller hun.

Vi skal heldigvis blive i overfladen, og ifølge Renate Immler er der da heller aldrig sket ulykker med folk, som bare snorkler.

Livet i dybet

Gruppen går i vandet omkring 400 meter nord for ’The Blue Hole’ og driver med strømmen langs revet. Sigtbarheden er stor i det klare vand. Vi kan se koraller og en stor variation af fiskearter i ned til 30 meters dybde. Synet er fantastisk, og oplevelsen bliver endnu større i det øjeblik, vi svømmer ind over ’The Blue Holes’ tre meter brede ydermur. De smukkeste koralfisk og koraller er lige under os og står i stærk kontrast til det dybblå vand på begge sider af revet.

Undervejs er vi heldige at møde adskillige små klovnefisk – også kendt som Nemo-fisk – der søger ly i søanemoner.

Inde i hullet stiger der luftbobler op fra dykkere dybt nede. I cirklens centrum er en mand med en stor finne spændt på fødderne ved at forberede en dybdedyk uden flaske langs en line, som forsvinder i dybet. Renate fortæller, at mens scubadykkerne ofte dykker ned på 40-50 meters dybde, kan fridykkerne nå dobbelt så langt ned uden flasker.

Vi går i land og får, mod behørig betaling, udleveret vores eget fodtøj, som nogle søde og meget forretningsorienterede beduinpiger har fragtet tilbage fra klipperne. De har da også nogle flettede bånd, de meget gerne vil sælge, nu vi er kunder i butikken.

Efter frokost fortsætter jeepturen til det nærliggende dykkercenter ’Murray Garden’ med den smukke undersøiske have, The Three Pools. Siddende på beduintæpper og puder spiser vi pandekager og drikker stærk kaffe, når der ikke dykkes blandt den store variation af både fisk og koraller på det lave vand. En lille eftermiddagslur i skyggen bliver der også tid til.

I løbet af eftermiddagen blæser det op, og vandet bliver grumset. Vi beslutter at vende hjemad.

Denne gang ad hovedvejen, så de omkring 80 kilometer tager denne gang kun en times tid. Trods en lang og spændende dag, har Mohammed dog stadig en lille overraskelse i ærmet.

Med hotellet, og swimmingpoolen, næsten inden for synsvidde, træder han pludselig hårdt på bremsen og trækker ud i rabatten. Vi er punkteret.

De andre chauffører holder også ind og hjælper med at få bakset reservehjulet ned fra Toyota’ens tag. Som gæster er vi henvist til at se på fra vejkanten.

Mens chaufførerne sveder, drister vi os til at råbe: ”Yalla, yalla”.

De griner.

10 minutter senere er vi atter på farten, men vi kommer til at betale en høj pris for vores kvikke bemærkning i forbindelse med hjulskiftet.

Muhammed sætter cd’en med Egyptens Michael Jackson på og skruer helt op.

“One last song. From me to you.”

 

Vent venligst, mens vi leder efter den perfekte rejse til dig. Imens har vi fundet nogle facts om det at rejse

Bangkok er den mest besøgte by i verden. Hvert år besøger mere end 20 mio turister Bangkok

Vent venligst

Din anmodning behandles...